3POINT
Nyheder26. aug. 2016

Röcker: Brøndby er det mest offensive hold

Benedikt Röcker var afklaret efter Europa League afskeden og ser frem til det kommende Derby mod FC København. Brøndby er det mest offensive hold han har spille

3point person
3point.dk26. aug. 2016

Benedikt Röcker var afklaret efter Europa League afskeden og ser frem til det kommende Derby mod FC København. Brøndby er det mest offensive hold han har spillet på og det giver visse udfordringer for hans eget spil Benedikt Röcker ser frem til weekendens kamp mod FC København selvom han var skuffet over Brøndbys exit i Europa League. Til 3point.dk reflekterede den tyske midterforsvarer. - Vi er ude af Europa men jeg står ikke tilbage med en følelse af det var en sort aften. Vi spillede vores eget spil i første halvleg og gjorde det svært for grækerne. Pausen kom nærmest ubelejligt og selvom vi forsøgte alt i anden halvleg, så lykkedes det ikke. Jeg står alligevel tilbage med en tilfredsstillende følelse ovenpå kampen, da meget blev tabt i en usædvanlig kamp i Athen. Aldrig spillet på så offensivt hold før Det giver nogle udfordringer at spille på så et offensivt hold som Brøndby er i Zornigers udgave. Men Röcker trives i systemet. - Jeg har aldrig før spillet på så et offensivt hold som Brøndby spiller for tiden. Det er dejligt, at det er lykkedes. Det giver dog nogle udfordringer rent defensivt, hvor jeg skal være ekstra koncentreret og forudseende end hvis vi spillede i en klassisk 4-4-2. - Heldigvis er systemet også defensivt orienteret, da det høje pres skal gøre det lettere for os i midterforsvaret. Indtil videre har det fungeret godt i forsvaret uanset hvem jeg har spillet sammen med i midterforsvaret. Kommunikationen er utrolig vigtig og den har været god uanset om jeg har spillet sammen med Martin Albrechtsen, Hjörtur Hermannsson eller Jesper Juelsgård. Brøndbys fans larmer mere end tyske Benedikt Röcker glæder sig vildt til kampen mod de københavnske arvefjender. Og ikke mindst til at opleve stemningen. - Jeg har hørt meget om disse kampe efter jeg startede i Brøndby. Det bliver en fantastisk kamp i en utrolig kulisse. Brøndbys fans har imponeret mig stort. De er forrykt passioneret på den gode måde og larmer faktisk mere end tyske fans selvom der ofte er 2-3 gange flere tilskuere til de kampe dernede. Afslutningsvis måtte den tyske midterforsvarer forholde sig til favoritværdigheden, da Brøndby ligger nr. 1 inden kampen fløjtes i gang. - Jeg ved godt man siger, at tabellen aldrig lyver. Men jeg ved, at vi vil give alt for at få et resultat men jeg er nu også klar over, at det bliver en svær opgave, sagde Röcker afslutningsvis til 3point.dk, inden han gik i omklædningsrummet for at modtage en omgang fortjent massage.

Mest kommenterede nyheder