Riza Durmisi om Brøndby: Jeg følger stærkt med
Riza Durmisi glæder sig til gensynet med Brøndby Stadion og han følger stærkt med i hvordan det går hans tidligere klub, fortæller han. Riza Durmisi er tilbage

Riza Durmisi glæder sig til gensynet med Brøndby Stadion og han følger stærkt med i hvordan det går hans tidligere klub, fortæller han. Riza Durmisi er tilbage på Vestegnen! I hvert fald for en stund. Den tidligere Brøndby- og nuværende Betis-back er i øjeblikket samlet med landsholdet, som på torsdag spiller mod Panama på Brøndby Stadion. 24-årige Durmisi glæder sig til gensynet med Brøndby Stadion og de Brøndby-fans, der gerne vil sige hej til den tidligere fan-favorit. - Det er der ingen tvivl om, at jeg glæder mig til. Jeg har brugt halvdelen af mit liv i klubben og selvfølgelig også på Brøndby Stadion, siger Durmisi til 3point.dk. Køb billet til landskampen på Brøndby Stadion her Venstrebacken følger også med i hvordan det går sit tidligere hold og han håber det ender med det ædleste metal på Vestegnen. - Jeg følger meget stærkt med. Der er tæt konkurrence. Jeg håber virkelig Brøndby løber med guldet, men Midtjylland gør det også godt, især når man også tænker på de spillere, der er blevet solgt. - Men vi vinder, slutter han med et smil. Durmisi rundede i seneste spillerunde 50 officielle kampe for Real Betis i det spanske. Hvis du vil se ham og landsholdet på torsdag, kan du købe billet her.