Rezan Corlu udtaget til U19-landsholdets EM-kvalkampe
I slutningen af marts spiller det danske U19-landshold anden kvalifikationsrunde til EM. Her er Brøndbys Rezan Corlu udtaget. De danske U19-landshold har kvalif

I slutningen af marts spiller det danske U19-landshold anden kvalifikationsrunde til EM. Her er Brøndbys Rezan Corlu udtaget. De danske U19-landshold har kvalificeret sig til anden kvalifikationsrunde frem mod EM. Kvalkampene spilles i Frankrig i slutningen af marts og Danmark skal op mod England, Frankrig og Azerbaijan. Rezan Corlu fra Brøndbys U19-mandskab er udtaget til den 16-mands trup, der skal forsøge at kvalificere Danmark til EM. Der er stadig to pladser at kæmpe om i truppen, som skal op på 18 spillere. U19-landsholdstræner Bent Christensen ser frem til kvalkampene, som dog bliver en stor udfordring for Danmark. - Vi er sindssygt stolte over at have kvalificeret os til Elite Round efter en meget vellykket og velspillet kvalifikationsrunde i Portugal. Selvfølgelig er det en svær Elite Round pulje med Frankrig, England og Azer baijan, og flere ting skal lykkedes for os, hvis vi skal have en mulighed for at gå videre, siger han til DBU.dk. Landstræneren udtager de sidste to spillere i truppen på søndag eller mandag.