3POINT
Nyheder18. jan. 2018

Rezan Corlu: Planen er, at jeg skal lejes ud nu eller til sommer

Rezan Corlu nyder livet i Rom, hvor AS Roma har taget godt imod ham. På trods af succes på Primavera-holdet, så fokuserer den 20-årige tidligere Brøndby-spiller

3point person
3point.dk18. jan. 2018

Rezan Corlu nyder livet i Rom, hvor AS Roma har taget godt imod ham. På trods af succes på Primavera-holdet, så fokuserer den 20-årige tidligere Brøndby-spiller på at få førsteholdsfodbold og håber derfor at blive lejet ud nu eller til sommer.Foto: AS RomaRezan Corlu skiftede i sommer fra Brøndby IF til AS Roma. Den unge offensivspiller fik en god start på det nye år, da han forleden scorede et flot mål for Primavera-holdet mod Genoa, der blev besejret med 5-0 i årets første kamp. - Selvfølgelig altid rart at få scoret mål eller lægge op til mål. Så det var klart en dejlig start på det nye år, siger Corlu til 3point.dk.

A post shared by Rezan Corlu (@rezzo97) on Jan 14, 2018 at 3:49am PST

Stjernerne hjælper de unge spillere Der er blevet taget godt imod Corlu, der indtil skiftet havde spillet hele karrieren i Brøndby, i den italienske hovedstad. Han træner nogle gange med førsteholdet og her er de store stjerner også gode til at hjælpe de unge spillere, fortæller han. - Der er blevet taget helt fint imod mig, så jeg kan ikke klage. Jeg har mødt alle spillerne fra førsteholdet. De tager imod os unge spillere med åbne arme, som var det en stor familie. Det kan jeg rigtig godt lide. Spørger man om hjælp, er de også til rådighed. Har set snak om Galatasaray Der kan være langt til spilletid på førsteholdet i en storklub som Roma og Corlu er da også realistisk omkring sin egen situation. Planen er at han skal udlejes, fortæller han. I tyrkiske medier har Galatasaray været nævnt på rygtebørsen og Corlu har godt hørt om det, bekræfter han. - Jeg er oppe og træne med førsteholdet nogle gange. AS Roma er selvfølgelig en stor klub med nogle store stjerner, så jeg går da heller ikke rundt og tror, at jeg får spilletid lige rundt om hjørnet. Det handler for mig om, at jeg skal suge til mig fra nogle af de bedste i verden og lære af dem. Så må vi se, hvad fremtiden bringer. - Galatasaray har jeg godt set, at der har været lidt snak om. Nu må vi se, hvad der sker, fortæller Corlu, som er indstillet på et lejeophold generelt. - Planen er at jeg skal udlejes, enten nu eller til sommer. Her vil jeg forhåbentlig få lov til at spille, udvikle mig og efter lejeaftalen forhåbentlig komme i betragtning til en plads i førsteholdstruppen i Roma, udtaler Rezan Corlu til 3point.dk Læs også: Rezan Corlu gik og kiggede drømmende på Brøndby Stadion... Corlu har gjort det godt på Primavera-holdet i Roma, hvor det er blevet til tre mål og fire assists i ni kampe. Det har været godt for selvtilliden, fortæller han. - Alt afhænger selvfølgelig af mine præstationer. Jeg vil gerne ud og spille senior nu, men det har også været godt for mig at kunne få min selvtillid igen ved at spille fast hos Primavera, som det bliver kaldt hernede. Det er en blanding af U/19 og reserve, hvor man må have tre med i kamp, som er over 19, fortæller 20-årige Corlu, som bliver 21 til august. Stor oplevelse på Stadio Olimpico Uden for banen er den tidligere Brøndby-spiller faldet godt til i den smukke, italienske hovedstad. - Jeg er faldet fint på plads hernede og har lært nogle sætninger - de mest nødvendige. Så det er helt fint. - Jeg bør 20 minutter fra anlægget og omkring 35 minutter fra centrum. Jeg bor i et meget roligt område bare ti minutters kørsel fra havet, så der er fine muligheder rundt omkring. Læs også: Corlu: Bliver svært at sige farvel til Brøndby Corlu fik også en stor oplevelse i sommer, da han fik spilletid for Romas førstehold i pre-season. Modstanderen var brasilianske Chapecoense (som var ramt af tragisk flystyrt i november 2016, red.) og kampen blev spillet på Stadio Olimpico. - Min største oplevelse indtil videre må helt klart være da jeg fik spilletid i pre-season med førsteholdetimod Chapecoense i en træningskamp på Stadio Olimpico, fortæller han. Du kan se et billede af Radja Nainggolan og Rezan Corlu fra kampen mod Chapecoense her:

Mest kommenterede nyheder