3POINT
Nyheder2. jul. 2015

Rezan Corlu: Højere niveau til træning end i dag

Brøndby nyeste stjerneskud, Rezan Corlu, var efter kampen en lykkelig og tilfreds spiller efter sin debut for Brøndby, hvor han scorede et flot langskudsmål. Da

3point person
3point.dk2. jul. 2015

Brøndby nyeste stjerneskud, Rezan Corlu, var efter kampen en lykkelig og tilfreds spiller efter sin debut for Brøndby, hvor han scorede et flot langskudsmål. Dagens mest omsværmede Brøndby-spiller var uden tvivl Rezan Corlu, der fejrede sin debut for klubbens Superligahold med en scoring mod AC Juvenes/Dogana. Til 3point.dk sagde den unge spiller: - Jeg er utrolig glad for at få debut. Jeg har ventet på det og arbejdet for det og været tålmodig. Endelig får jeg chancen og det er jeg utrolig glad for. - Da jeg scorede løb jeg hen til Thomas Frank og trænerstaben, da de troede på mig. Gjorde de ikke det, så ville jeg ikke stå her i dag. Og selvfølgelig en stor tak til min familie for at være der for mig. De støtter og bakker mig op. Håber på mere spilletid Rezan Corlu håber, at dagens indsats vil bringe ham tættere på Brøndbys Superliga-trup. - Jeg ved ikke om jeg er kommet tættere på truppen. Men jeg fik i hvert fald markeret mig og vist mit navn. Jeg tager det som det kommer og arbejder videre. Det handler for mig om at holde fødderne solidt nede på jorden og kæmpe videre mens jeg tager de chancer som kommer. Det unge talent var godt klar over, at dagens modstand ikke havde været den hårdeste, og sagde afslutningsvis. - Hverdagens træning er noget helt andet, da niveauet er noget helt andet end i dagens kamp.

Mest kommenterede nyheder