3POINT
Nyheder2. dec. 2016

Rezan Corlu gik og kiggede drømmende på Brøndby Stadion...

Rezan Corlu har Brøndby-blod i årerne. Han har taget hele turen fra U5-holdet til Superliga-truppen, hvor han nu kæmper for mere spilletid. Glædelig blå/gul jul

3point person
3point.dk2. dec. 2016

Rezan Corlu har Brøndby-blod i årerne. Han har taget hele turen fra U5-holdet til Superliga-truppen, hvor han nu kæmper for mere spilletid. Glædelig blå/gul jul. Her på 3point.dk forkæler vi dig hver dag frem til juleaften med et interview med en nuværende eller en tidligere Brøndby-spiller. Denne julekalender er sponsoreret af No. 31 - Wine & Food. Læs mere om dem og deres tilbud til 3point.dk's læsere her. I dag den 2. december er vi nået til kalenderens første interview med en nuværende spiller fra Superliga-truppen. Og vi lægger med en rigtig Brøndby-dreng. Fra U5 til Superliga Rezan Corlu er 19 år gammel og har blåt og gult blod rendende i årerne. Da denne julekalender har udgangspunkt i nuværende spillere og også Brøndby-legender, fik Cirlu indledningsvis spørgsmålet, om han selv havde nogle helte han så op til, da han rendte rundt i klubben som lille dreng. - Der var faktisk ikke nogen specifik spiller, jeg så op til. Jeg så generelt op til hele Superliga-truppen. Det handlede om, at man gerne selv ville nå dertil en dag og få lov til at spille inde på Brøndby Stadion. Den drøm er gået i opfyldelse for Rezan Corlu. - Det er rigtig stort og noget jeg sætter rigtig meget pris på, at jeg har opnået. Jeg har været i klubben, siden jeg var helt lille, så jeg er rigtig glad for det. Jeg gik rundt derude som lille, kiggede drømmende på stadion og så Brøndbys på tv. Selv at være en del af det nu, er rigtig stort. - Det er uden tvivl noget særligt, når Brøndbys egne talenter går hele vejen. Hele min familie er kommet i klubben. At man kan gå fra U5 til Superliga, kæmpe sig hele vejen op, det synes jeg er stort, særligt når man har været i klubben det meste af sit liv. [caption id="attachment_20184" align="alignnone" width="1280"] Rezan Corlu i aktion i pokalkampen mod Frem.[/caption] Corlus kærlighed til Brøndby, har han ikke fra fremmede. Familien har altid bakket ham op og storebror Azad Corlu har selv spillet i Brøndby, og nu er han træner i klubben. Hele familien har også altid bakket ham op. - Opbakningen betyder utrolig meget. Min bror har spillet herude og arbejder nu som træner. Min far er generelt kæmpe fodboldfan, men har også et kæmpe hjerte for Brøndby. Han støtter konstant. Det betyder utrolig meget for mig. Går den rigtige vej Corlu har været med på bænken i otte Superliga-kampe i denne sæson og har fået et enkelt indhop. Det er også blevet til spilletid i Europa League og pokalturneringen. Han har været en del af bænken de seneste tre Superliga-kampe i træk, og den elegante kreatør føler selv, at det går den rigtige vej. - Jeg er kommet lidt tilbage i truppen igen. Det har været et mål for mig, og det ser ud til, at det går den rigtige vej. Jeg håber, at jeg kan blive en fast del af truppen og derfra er målet selvfølgelig at få flere og flere indhop. - Nu har jeg lært niveauet at kende og kan forhåbentlig vise mig godt frem, når jeg får nogle minutter. [caption id="attachment_19645" align="alignnone" width="1280"] Rezan Corlu sprudlede i reservekampen mod FCK, hvor han blandt andet gjorde livet surt for Jores Okore.[/caption] Da Corlu sidste sommer blev rykket op i førsteholdstruppen, blev han ramt af en korsbåndsskade i en reserveholdskamp mod FC København, som han derefter skulle kæmpe sig tilbage fra. Men han er på vej og får jævnligt ros af Alexander Zorniger, som siger at han udvikler sig godt og spiller sig tættere og tættere på holdet. - Jeg havde en svær start med skaden og til træning skulle jeg lige tanke selvtillid igen og finde rytmen. Det går utrolig godt nu. Det går også godt for holdet, så der er godt humør til træning og folk er gode til at hjælpe hinanden. Til sidst har Rezan Corlu en julehilsen til Brøndbys fans: - Tak for støtten. I kommer på udebane og på hjemmebane og jeres støtte betyder utrolig meget for os. I en kamp som mod Randers, hvor I bare bliver ved med at synge og giver os den energi, vi havde brug for i de sidste ti minutter, kan man se, hvor vigtigt det er. Alle er glade for det, og jeg synes I skal vide, at vi sætter pris på det.

Tilbud til 3point.dk's læsere fra julekalenderens sponsor

Julekalenderen er sponsoreret af No. 31 - Wine & Food. 3point.dk er glade for at No. 31 støtter op om vores arbejde og det glæder også redaktionen, at vinbar og restauranten kommer med et godt tilbud til vores læsere. - Det arbejde og den dedikation som 3point.dk lægger for dagen er beundringsværdigt, og det vil vi gerne støtte op om hos No. 31. Samtidig vil vi gerne give de mange læsere en mulighed for at lære vores sted at kende. Derfor kan alle læsere af 3point.dk få 25% på hele regningen, hvis de booker et bord på www.restaurant31.dk i løbet af december eller januar. De skal blot angive "3point.dk" i beskedfeltet, når de booker deres bord. Så vil vi se frem til at byde dem velkommen til en god aften, udtaler Mads Harboe, som er stifter og medejer hos No. 31. Du kan altså sikre dig 25% rabat på både mad og drikke, hvis du booker bord via hjemmesiden i december eller januar. Husk at anføre, at du har set reklamen på 3point.dk. Du kan booke bord og se menukortet her.

Mest kommenterede nyheder