3POINT
Nyheder10. sep. 2015

Rezan Corlu er topmotiveret

Rezan Corlu skal snart på operationsbordet, hvorefter en lang genoptræning venter. Som en tiltrængt opmuntring blev Brøndby-angriberen i dag sat til vægs. For e

3point person
3point.dk10. sep. 2015

Rezan Corlu skal snart på operationsbordet, hvorefter en lang genoptræning venter. Som en tiltrængt opmuntring blev Brøndby-angriberen i dag sat til vægs. For en måned siden måtte Brøndby IF's Rezan Corlu udgå med en knæskade i en Reserveliga-kamp mod FC København, og desværre for den unge angriber var skaden præcis så slem som frygtet. Der var tale om en korsbåndsskade, som formentlig holder Corlu ude i resten af indeværende sæson. Her midt i de mørke udsigter kan hovedpersonen imidlertid begynde at se et klart skinnende lys for enden af tunnelen. - Jeg skal opereres om to uger, og derfra begynder genoptræningen for alvor. Jeg er topmotiveret for at komme tilbage igen stærkere, skriver Rezan Corlu således på facebook, hvor han også kan afsløre en anden nyhed.

Corlu sat til vægs

Nede i kælderen under Brøndby Stadion, hvor de ældste årgange af talenterne i Brøndby Masterclass klæder om, har klubben en ganske speciel væg. Hver gang, en spiller er gået hele vejen fra klubbens ungdomsafdeling til officiel debut på førsteholdet, får spilleren sit billede på væggen. Rezan Corlu blev i starten af juli skiftet ind i Europa League-kvalifikationskampen på hjemmebane mod Juvenes/Doganas fra San Marino og debuterede endda med en scoring i sejren på 9-0. I dag fik Corlu så sit billede op på "Wall of Talents" ved siden af profiler som Laudrup, Agger, Kahlenberg og Per Nielsen. Siden debuten blev det også til spilletid for Rezan Corlu i returkampen mod holdet fra San Marino samt en indskiftning midtvejs i første halvleg af Superliga-opgøret mod OB, inden den nævnte knæskade satte angriberen udenfor.

Mest kommenterede nyheder