Rezan Corlu: Brøndby var bedre
I vinterpausen blev der kogt meget suppe på rygterne om Rezan Corlu kunne komme til Brøndby et halvt år før tid. Det endte som bekendt ikke sådan, og søndag eft

I vinterpausen blev der kogt meget suppe på rygterne om Rezan Corlu kunne komme til Brøndby et halvt år før tid. Det endte som bekendt ikke sådan, og søndag eftermiddag klokken 16:00 stod Rezan Corlu på Brøndby Stadion for modstanderholdet, Lyngby BK. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Op til kampen er det på de sociale medier blevet diskuterer livligt, hvorledes om det fremover skal kunne lade sig gøre, at en udlejet spiller kan spille mod klubben, som er ejer. Interessekonflikt eller ej, så ændrer det ikke på, at Brøndby IF trak det længste strå og kunne dermed sætte tre vigtige point ind på kontoen. Efter kampen lagde Rezan Corlu bestemt heller ikke skjul på, at de kongeblå spillede en sløj kamp: - Jeg synes ikke kampen gik godt. Det ville være en skam at sige, at det her var en af mine bedste kampe. Brøndby Stadion er et ekstremt svært sted at spille, og Brøndby udnyttede rummene på midten af banen godt, hvilket fik os ud og løbe mange meter, fortæller Lyngbys nummer 10.
Ikke vant til den store mediebevågenhed
- Det er svært at sige, hvorfor det ikke lykkedes for mig i kampen. Det var en speciel kamp, og så har der været en masse snak omkring min rolle, og det er nyt for mig og noget, jeg skal lære af. Der var selvfølgelig noget mentalt som spillede ind, men facit er, at Brøndby var bedre end os, og derfor tabte vi kampen.
Lugtede point
- I første halvleg var vi fint med i opgøret og får lukket godt af defensivt, og i pausen talte vi om, at selvom Brøndby sad på det meste af boldbesiddelsen, så var der gode muligheder for at få point. Vi gik ud til anden halvleg og forsøgte at skabe chancerne, men så scorer Brøndby, og så blev det svært. For Rezan Corlu og Lyngby er der et hul op til top 6 og ligeledes et hul mod bunden af rækken. - Point i dag havde været rart, men vores fokus er at komme så langt væk fra bunden som muligt. Vi har i klubben ikke snakket om top 6, vi har måske drømt om det, men fokus har hele tiden været at få afstand til bunden af Superligaen, lyder det fra kreatøren, der til sommer trækker den gule trøje over hovedet. Med gårsdagens sejr er Brøndby IF nu to point bag AGF på tredjepladsen, der dog har en ekstra kamp i hånden. Næste stop for Niels Frederiksens tropper er i Farum, hvor et ungt sprudlende FC Nordsjælland-mandskab venter.