
Teis Markfoged
Review: Brøndby mistede modet efter pausen i Farum
Det startede med 45 fornuftige minutter før end der gik en klap ned for Brøndby efter pausen i Farum. Et point syntes det maksimale at tage med fra kampen.

Copy paste fra efterårets kamp i Farum. Brøndby leverede en god første halvleg, og førte ved pausen på Suzukis scoring, der kom efter en omstilling. Det der lykkedes i 1. halvleg var:
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Brøndby holdt boldbesiddelsen og præcisionen i afleveringerne
- Holdt spillet langs jorden, mindre andel af lange bolde
- Brøndby havde succes med at gå i et højt pres (når det gav mening) og holde FCN dybt nede på egen halvdel
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Genrobringsspillet fungerede
- Brøndby lukkede med boksmidtbanen det centrale rum ned, og havde overtal mod FCNs tre centrale midtbanespillere
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Efter pausen justerede FCN på deres spil, de lod i endnu større stil venstreback Martin Frese stå dybt (og manipulerede Klaiber frem så det efterlod bagrum for især Schjelderup at angribe) i den ene side, mens Villadsen pressede langt mere frem og tvang Divkovic til at stå nærmest på linje med de tre stoppere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Udfordringerne for Brøndby i anden halvleg manifesterede sig ved:
- Boldbesiddelsen styrtdykkede konstant (fra under 50% og sluttede helt nede omkring 29%)
- Afleveringspræcisionen forsvandt, fra 90% til under 70% resulterende i at FCN igen og igen trykkede på ned mod Brøndbys mål
- Offensivt blev angriberen (først Bundgaard og siden indskiftede Omoijuanfo) helt isoleret oppe foran
- Brøndby gik alt for hurtigt stejlt i opspillet fremfor at spille sig kort ud af problemerne ved FCNs pres
- Brøndbys pres holdt op med at ske som et hold og blev ukoordineret og sporadisk
- Manglen på en central opspilsstation i mellemrummet, når Wass blev dækket ud af kampen
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby responderede dårligt på FCNs justeringer i pausen. Det gav hele anden halvleg et præg af reaktivitet på spillet fremfor proaktivt at søge styrkerne i eget spil. Justeringerne fra Brøndbys bænk fik et præg af kapitulation med indskiftningerne undervejs. Omoijuanfo blev efterladt i en helt håbløs ensom position oppe foran efter han kom på banen, og med Radosevic på banen og Wass hentet ud af kampen blev det et desperat forsøg på at forsvare kampen hjem.
Udfordringerne for Brøndby er centralt på midtbanen! Lige så god Radosevic er mod bolden, lige så meget en hæmsko er han i det korte hurtige opspil, når Brøndby skal dominere på bolden. Det blev forsøgt løst ved at lade Radosevic trække ud i siderummet til højre, som Klaiber efterlod, når han (som han ofte gør) trak ind i banen og fungerede i en rolle som mellemrumsspiller.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Som kampen udviklede sig var det et point vundet fremfor to point tabt for Brøndby. FCN stak især kniven ind i Brøndbys forsøg på opspil. De manipulerede pladsen, så Brøndby blev “tvunget” til at spille op i højre, men alle muligheder blev lukket ned og FCN kunne lukrere på at gå hårdt til Vanlerberghe - enten direkte i dueller på ham og tage bolden, eller ved at tvinge ham til nyttesløse afleveringer frem i banen!
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Målet til 1-1 kom også efter en sådan situation, hvor det er nemt nok at kritisere Vanlerberghe, men hvor det også er nødvendigt at se på det (ikke-eksisterende) restforsvar centralt, hvor Brøndby helt forsømmer at have spillere til først at aftage bolden og siden til at samle op i FCNs omstilling.