Retov vil se vilje mod FCM: Vi skal bare ud og give den fuld skrald
Cheftræner Martin Retov vil efter Brøndbys nederlag mod Esbjerg se masser af vilje fra sit mandskab, når de blå/gule mandag møder FCM i Herning. Brøndby tabte m

Cheftræner Martin Retov vil efter Brøndbys nederlag mod Esbjerg se masser af vilje fra sit mandskab, når de blå/gule mandag møder FCM i Herning. Brøndby tabte mod Esbjerg torsdag, og mandag venter der en ny udekamp i det jyske. Denne gang er det FCM, der lægger græs til, og her venter Brøndby en svær opgave. Udeholdets cheftræner vil se vilje fra sine spillere. - FC Midtjylland er et rigtig godt hjemmehold, der vel har haft den bedste hjemmebanestatistik de seneste år, så det bliver en svær kamp – det må vi indrømme. Og vi har selvfølgelig ryggen mod muren efter kampen i Esbjerg, men jeg håber at se et hold med masser af vilje mod FCM, udtaler Retov til brondby.com og fortsætter; - Vi ved, at det er nogle stærke drenge, de har til at løbe rundt i Herning, og vi ved også, at vi skal passe på deres dødbolde. Det er ikke noget nyt, og det er også nemmere sagt end gjort. Men der er ikke nogen, der er i tvivl om, hvad der kræves, så vi skal bare ud og give den fuld skrald. FCM - Brøndby spilles mandag den 22. april kl. 18.00.