3POINT
Nyheder1. apr. 2019

Retov: Vil gøre alt for at komme i pokalfinalen

Martin Retov og Brøndby-spillerne vil gøre alt for at komme til at stå i klubbens tredje pokalfinale i træk, siger cheftræneren, der også har stor respekt for e

3point person
3point.dk1. apr. 2019

Martin Retov og Brøndby-spillerne vil gøre alt for at komme til at stå i klubbens tredje pokalfinale i træk, siger cheftræneren, der også har stor respekt for et dygtigt AaB-hold. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF indledte fredag aften Mesterskabsspillet med at spille 2-2 mod OB hjemme på Brøndby Stadion. Torsdag lægger stadion græs til, når AaB kommer på besøg for at spille pokalsemifinale. Cheftræner Martin Retov og tropperne vil gøre alt for at komme i pokalfinalen for tredje år i træk. - Der er ikke noget der er prioriteret over andet. Vi vil gerne være med i begge dele og heldigvis er det først på torsdag, så vi har seks dage til at restituere og gøre os klar til kampen mod AaB, og vi vil gøre alt for at komme i den tredje pokalfinale i træk, hvilket vil være helt forrygende, sagde Retov efter kampen mod OB. LÆS OGSÅ: Afstemning: Hvordan synes du Brøndby bør stille op i pokalsemifinalen? Modstanderen er som bekendt AaB, som for nylig var på Brøndby Stadion, hvor det endte 3-3. - Jeg synes, de er gode. Vi spillede mod dem for ikke så lang tid siden og det var en kamp ligesom i dag med masser af chancer i begge ender. Det har jeg heller ikke noget imod at det bliver på torsdag, så længe vi trækker læsset. Kampen mellem Brøndby og AaB spilles på torsdag med kickoff klokken 19.30.

Mest kommenterede nyheder