3POINT
Nyheder18. mar. 2019

Retov roser Kaiser efter Horsens: Hans bedste kamp i Brøndby

Dominik Kaiser spillede en stor kamp på Brøndbys midtbane, da holdet søndag vandt 3-1 i Horsens. Det blev også bemærket på trænerbænken. FOTO: Teis Markfoged Br

3point person
3point.dk18. mar. 2019

Dominik Kaiser spillede en stor kamp på Brøndbys midtbane, da holdet søndag vandt 3-1 i Horsens. Det blev også bemærket på trænerbænken. FOTO: Teis Markfoged Brøndby sikrede sig søndag en plads i mesterskabsslutspillet med en 3-1-sejr i Horsens. En af de mest fremtrædende spillere i opgøret var Dominik Kaiser, og det havde de også bemærket på trænerbænken. - Jeg synes han spiller en rigtig god kamp. Det er lige før jeg vil tilskrive ham hans bedste kamp i Brøndby. Han tager ansvar i dag, han leder, fordeler og vinder sine nærkampe, og han er dygtig på bolden og spiller mange bolde frem. Og så er han ikke mindst dygtig til at positionere sig defensivt. Så det er tæt på, hvis ikke det var, den bedste kamp i Brøndby for ham, sagde Martin Retov efter kampen til 3point.dk. Dominik Kaiser har ellers været stærkt udskældt af Brøndbys fans, men Martin Retov håber, at Kaiser er på rette vej efter en svær start i klubben. - Man må også forstå Kaisers situation. Han blev hentet af Alex (Alexander Zorniger, red.) som en profil, eller i hvert fald opråbt til en profil. Nu er Alex væk, og måske har det givet ham et boost. Efter kampen i Horsens er 30-årige Kaiser nu øverst på assistlisten hos Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder