3POINT
Nyheder11. mar. 2019

Retov roser de nye: Mensah er en konkurrent på begge backs

Martin Retov havde ændret på en del pladser til søndagens opgør mod AaB, men de nye spillere kom ind og løste deres opgaver flot, mener Brøndbytræneren. FOTO: T

3point person
3point.dk11. mar. 2019

Martin Retov havde ændret på en del pladser til søndagens opgør mod AaB, men de nye spillere kom ind og løste deres opgaver flot, mener Brøndbytræneren. FOTO: Teis Markfoged Der var seks nye ansigter i Brøndbys startopstilling søndag i forhold til sidste uges nederlag i Odense. De nye spillere gjorde en god figur, mener træneren. - Jeg prøver en ny angriber i Simon (Hedlund, red.), og så får jeg Bessi (Besar Halimi, red.) ind, som jeg synes spiller rigtig godt, forklarer Martin Retov til 3point.dk. Også i forsvaret var der rokeret, hvilket bl.a. betød at anfører Benedikt Röcker måtte en tur på bænken. - Det var en beslutning der beror på, at Joel og Hjörtur havde gjort det rigtig godt i nogle reserveholdskampe, og Joel har måske også lidt mere fart. Samtidig var Anthony Jung syg, hvilket gav Kevin Mensah en startplads på venstre back. En position, som den tidligere angriber også er i spil til fremover. - Han er i spil til alle pladser dernede, for han gør det rigtig godt. Jeg synes også, han i dag går ind på en uvant plads og spiller på et højt niveau. Det er dejligt at se, for Kevin har klare kvaliteter, både i sit 1-1-spil i sin hurtighed, og det så vi også i dag. Martin Retov har dermed mange muligheder at vælge mellem frem mod slutspillets sidste kamp om en uge.

Mest kommenterede nyheder