Retov om Kevin Mensah: Vi skal bygge en sten ad gangen
Foto: Teis Markfoged. Kevin Mensah gjorde comeback for Brøndby IF i torsdagens pokalkamp mod Vendsyssel hvor han med cheftræner Martin Retov's ord spillede frem

Foto: Teis Markfoged. Kevin Mensah gjorde comeback for Brøndby IF i torsdagens pokalkamp mod Vendsyssel hvor han med cheftræner Martin Retov's ord spillede fremragende. Kevin Mensah er dog ikke med i aftenens Superligakamp mod OB. Det skyldtes at han har været ude i ni måneder med en alvorlig skade. Mange Brøndbyfans glædede sig meget over Kevin Mensah's flotte comeback, hvor han for første gang i Brøndbytrøjen spillede højre back. Kevin Mensah kronede sin flotte indsats med en scoring og på grund af den flotte kamp Mensah spillede i Vendsyssel, har mange fans også håbet på at han var i startopstillingen til aftenens OB-kamp, men allerede da man kunne se dagens trup fremgik det at han ikke er med. Kevin Mensah blev alvorligt skadet i Brøndby IF's sidste kamp i foråret 2018 og har altså været ude i ni måneder og det er grunden til at han ikke spiller to kampe på tre dage. Martin Retov siger at Kevin Mensah ikke er klar til at spille to kampe på tre dage og siger derudover til TV3-sport: - Vi skal stadig passe på Kevin, han gjorde det fremragende oppe i Vendsyssel, men som jeg også sagde til ham, vi skal lige bygge en sten ad gangen også tage den der fra og det forstod han udemærket, han er jo en klog fyr Kevin. Kampen i Odense starter kl. 19.00 hvor det meget tætte kapløb om top-6 i Superligaen fortsætter.