3POINT
Nyheder3. mar. 2019

Retov kritiserer effektiviteten, men: I perioder er det det bedste spil, vi har spillet i foråret

Martin Retov er langt hen ad vejen tilfreds med indsatsen mod OB, men kritiserer holdets effektivitet, som han mener var den store forskel på de to hold. FOTO:

3point person
3point.dk3. mar. 2019

Martin Retov er langt hen ad vejen tilfreds med indsatsen mod OB, men kritiserer holdets effektivitet, som han mener var den store forskel på de to hold. FOTO: Teis Markfoged OB vandt søndag 2-0 over Brøndby. Men spørger man Brøndbytræner Martin Retov, var der kun en ting, der for alvor var forskellen på de to hold. - Jeg synes, det var effektiviteten. Vi starter fremragende, synes jeg, og de første 15-20 minutter er vi aktive, vi skaber chancer og vi har tilløb til chancer, hvor vi med lidt mere kølighed kunne have skabt endnu flere chancer. Så scorer OB, og der kan man godt mærke, at det er en mavepuster. Det skulle vi lige sunde os på, men til slut og i starten af anden halvleg spiller vi også godt, så det var effektiviteten, siger Retov til 3point.dk. - Jeg synes, at vi i perioder spiller det bedste spil, vi har set her i foråret. Men effektiviteten er jeg ikke tilfreds med, det skal vi gøre bedre. Mål ændrer jo fodboldkampe, og der skal vi være skarpere. Vi må ikke gå fra sådan en kamp her, med de tilløb og de chancer, vi havde, uden at score mod OB. Martin Retov er dog ikke bekymret for de næste to kampe. Han mener, det peger i den rigtig retning for holdet. - Spillet i dag indikerer, at det går den rigtige vej, men vi møder et OB-hold der har momentum. Man kan også se, at de får sat nogle gode ting sammen, men starten af de to halvlege specielt giver mig tro på tingene. Brøndby har nu en uges pause, inden de igen skal i kamp. Det er mod AaB på søndag.

Mest kommenterede nyheder