3POINT
Nyheder14. apr. 2019

Retov: Ingen påfugledans ved derby-sejr, men sejr i pokalfinalen...

Martin Retov lover Brøndbys fans, at han laver påfugledansen ved en eventuel sejr i pokalfinalen. Det vil dog ikke ske ved en Brøndby-sejr i dagens opgør mod FC

3point person
3point.dk14. apr. 2019

Martin Retov lover Brøndbys fans, at han laver påfugledansen ved en eventuel sejr i pokalfinalen. Det vil dog ikke ske ved en Brøndby-sejr i dagens opgør mod FCK. Martin Retov er Brøndbys cheftræner efter fyringen af Alexander Zorniger, og i dag skal den tidligere Brøndby-spiller derfor lede sit mandskab i en kamp mod FCK. Det ser han frem til. - Derbyer er bare noget helt særligt. Det er helt elektrisk, og det giver alle en fed fornemmelse at være en del af. Som spiller kan man i et Derby pludselig fem procent mere, end man troede, for stemningen løfter spillerne, når fansene har øjnene rettet mod bolden og er til stede i hver aktion og hylder tacklinger, indkast, hjørnespark, osv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores fans vil være der for spillerne, udtaler han til brondby.com Læs også: Hedlund: Brøndbys fans har været fantastiske og jeg tror de bliver endnu vildere mod FCK Som det kan ses her, så lavede Retov en påfugledans i forbindelse med en scoring mod FCK. Det kom på grund af at væddemål. - Det er rigtigt, at jeg efter en scoring mod FC København fejrede målet med en særlig dans. Det var et væddemål, jeg havde med et par andre Superliga-spillere, hvor vi aftalte, at hvis vi scorede, så skulle man lave en særlig fejringsdans – nogle kalder det påfugle-dansen – og så gik det hverken værre eller bedre, end at jeg scorede, fortæller cheftræneren. Han vil ikke lave dansen ved en sejr over FCK, men den kommer i spil ved en eventuel sejr over FCM i pokalfinalen den 17. maj. - Ha ha – nej, men jeg lover at lave den, når vi vinder pokalfinalen. Brøndby - FCK sparkes i gang 16.00. Se 3point.dk's brugeres foretrukne Brøndby-startopstilling her.

Mest kommenterede nyheder