3POINT
Nyheder29. maj 2019

Retov: Fantastisk, at vi har kunne rejse os

Martin Retov roser sit hold for at have formået at rejse sig, senest efter pokalfinalenederlaget. Han roser moralen på holdet. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF t

3point person
3point.dk29. maj 2019

Martin Retov roser sit hold for at have formået at rejse sig, senest efter pokalfinalenederlaget. Han roser moralen på holdet. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF tabte pokalfinalen til FC Midtjylland, men har siden formået at rejse sig. De blågule kom fra baghjul, men skal på fredag spille en playoff-kamp mod Randers FC om at få lov til at spille Europa League-kvalifikation i den kommende sæson. Senest vandt Brøndby 2-0 på udebane over OB - en kamp, der SKULLE vindes for Brøndbys vedkommende. Det viser stor moral og det er flot, at holdet har formået at rejse sig, mener Martin Retov, der har stået i spidsen for holdet siden Alexander Zorniger blev fyret tilbage i februar. LÆS OGSÅ: Afstemning: Hvordan synes du Brøndby bør stille op i sæsonens sidste kamp? - Det er kæmpestor moral. Det er spillere, der er trådt sammen, når det var allermest nødvendigt. Det må jeg sgu kreditere dem for. Vi har været stærke med kniven for struben. Vi vandt en kvartfinale i pokalen, en semifinale i pokalen og en kamp i Horsens, da det var allermest nødvendigt, selvom vi kom tidligt bagud. Moralen på dette hold er rigtig god, siger han til 3point.dk. - Det er fantastisk, at vi har kunne rejse os. Det er gået den rigtige vej. Kampen mellem Brøndby og Randers spilles på fredag på Brøndby Stadion med kickoff klokken 19.00.

Mest kommenterede nyheder