Reserverne hentede ny sejr: De unge sikrede sejren mod FC Nordsjælland
Det var unge spillere hos begge mandskaber, da Brøndbys reservehold mandag eftermiddag slog FC Nordsjællands ditto med 3-2. Brøndbys reservehold har nu fem sejr

Det var unge spillere hos begge mandskaber, da Brøndbys reservehold mandag eftermiddag slog FC Nordsjællands ditto med 3-2. Brøndbys reservehold har nu fem sejre i fem kampe. Det har været let at tanke selvtillid som reserve i Brøndby i denne sæson, for reserveholdet har hentet lutter sejre indtil videre i efterårssæsonen. Mandag eftermiddag kom sejr nummer fem på stribe og denne gang gik det ud over FC Nordsjælland. Brøndby sendte et meget ungt hold til Farum. Björn Kopplin og Nikolai Laursen var de mest rutinerede i en trup, hvor førstnævnte var den eneste, der trak gennemsnitsalderen op. Hjemmeholdet stillede også til start med en ung opstilling. Martin Retov havde valgt følgende 11 fra start:Casper HauervigKasper Jørgensen - Björn Kopplin - Gregers Arndal-Lauritzen - Jacob RasmussenAndreas PyndtPeter Bjur - Morten FrendrupJesper 'Jobbe' LindstrømNikolai Laursen - Ertugrul TeksenBrøndby fik en god start på kampen og de blågule talenter skulle ikke bruge ret lang tid på at bringe sig i front. I torsdags debuterede Jesper 'Jobbe' Lindstrøm for Superliga-truppen i pokalturneringen og denne mandag åbnede han så scoringen i reserveholdskampen. Brøndby kombinerede sig godt gennem FCN-defensiven og 'Jobbe' sendte resolut bolden i mål i det korte hjørne med et tørt spark. Peter Bjur har været skadesramt i dette efterår, men er tilbage i omdrejninger. Han kom også på tavlen mod FCN. En velspillende Jesper 'Jobbe' Lindstrøm drev bolden frem og lagde den ud til Bjur i højre side af feltet. Med en god kropsfinte satte han fuldstændig sin direkte oppasser og scorede sikkert til 2-0. Herefter fik FCN reduceret ved Mathias Rasmussen, men Brøndby var ikke færdige inden pausen. Igen var det 'Jobbe', der tog dirigentstokken og drev bolden frem i et Brøndby-angreb. Han lagde denne gang bolden til venstre, hvor Jacob Rasmussen havde taget et godt løb og på elegant vis lagde bolden i nettet i det lange målhjørne. I anden halvleg havde Brøndby yderligere et par store tilbud til at lukke kampen, men det skete ikke, for skarpheden svigtede gæsterne. Det hele endte med en flot FCN-reducering i de allersidste sekunder, men faktum var en Brøndby-sejr på 3-2. Fem ud af fem for reserverne. - Jeg synes vores første halvleg var rigtig god og der synes jeg vi var bedst. Vi fik lukket dem fint ned, samtidig med at vi selv havde chancerne til flere mål, lyder vurderingen fra målscorer Peter Bjur. - I anden halvleg fik de mere overtaget og var mest på bolden. Vi mistede bolden lidt for ofte på nogle dumme steder, så de blev farlige. Og så fik vi heller ikke rigtig lukket kampen til, som vi gerne ville. Tidligt i kampen måtte Gregers Arndal-Lauritzen lade sig udskifte. Han blev erstattet af Emil Staugaard. 3point.dk føler op på skadens omfang, når det ligger klart.