
Robert Hendel
Regnskab: Overskud på 65-95 millioner forventes efter Lindstrøm-salg, mesterskab og EL
Salget af Jesper Lindstrøm, deltagelse i EL og en massiv interesse for merchandise efter mesterskabet har skæppet i Brøndbys kasse. Der forventes et overskud i år på mellem 65 og 95 millioner.

Stort salg af merchandise samt Lindstrøms skifte til tysk fodbold har gjort godt for Brøndby. Sammenholdt med mesterskabet og kvalifikationen til EL, så forventer de blå/gule et overskud på mellem 65 og 95 millioner kroner i år. Det oplyses i forbindelse med en meddelelse i forbindelse med tredje kvartal.
- Selskabets omsætning og indtjening udviklede sig som forventet i 3. kvartal 2021. Omsætningen er især positivt påvirket af transferen af Jesper Lindstrøm til Eintracht Frankfurt, og dertil kommer øget merchandisesalg på baggrund af mesterskabet samt indtægter fra Champions League Play-off kampe og deltagelse i Europa League gruppespil, skrives der på brondby.com ligesom der tilføjes;
- Brøndby IF fastholder forventningerne til årets resultat til et overskud i niveauet 65 mio. kr. til 95 mio. kr. Oprindeligt forventede Brøndby IF et underskud i niveauet -15 mio. kr. til -35 mio. kr. som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 2/2021. Dette blev på baggrund af Danmarksmesterskabet 2020/2021 og dermed kvalifikation til europæisk gruppespil opjusteret i selskabsmeddelelse nr. 9/2021 til det nuværende niveau.
Find hele meddelelsen her.