Referat: En våd klud i hovedet på Brøndby - uafgjort mod AGF

Om det var legendefejringen af TurboBent, der havde taget det mentale fokus for spillerne på banen, skal være usagt, men det var en rodet begyndelse på mandagens Superligakamp mod AGF. Men efter kampen havde fundet sit leje, begyndte Brøndby at trykke gæsterne tilbage via det sikre pasningsspil. De blågule spillere begyndte at sværme oppe omkring AGFs målfelt.

Først mulighed kom efter opspil i højresiden, hvor Omoijuanfo blev spillet fri i dybden, men afleveringen havde fået 2 great for meget og Peacock-Ferrell kom ud og fik lukket nordmandens skud helt ned.

Det var som om man havde set det før. For små ti minutter inde i kampen førte Brøndby bolden op gennem højresiden, hvor Wass havde placeret sig i højre halvrum. Herfra fandt han med en følt kattepoteaflevering til bagerste zone i feltet en fremadstormende Nicolai Vallys, der entrerede feltet i en sen anden bølge, hvorfra topscoreren behersket sparkede en blågul føring i netmaskerne.

Generelt var det over Brøndbys højresiden angrebene rullede frem over banen, hvor især Klaiber markerede sig med en stærk præstation. Hollænderen var også ophavsmand bag endnu en mulighed, da hans indlæg blev rettet af og nær snød Peacock-Ferrell i gæsternes mål.

AGF forsøgte periodevis at stresse hjemmeholdets opspil ved at lægge en højere preslinje på banen, men blev den passeret var det også et disciplineret aarhusiansk mandskab, der hurtigt stillede sig ned og ikke lod sig lokale alt for ofte i hurtigt blågult pasningsspil.

Nogle besynderlige tabte bolde gav AGF en række omstillinger op mod pausen, uden gæsterne dog fik det konverteret til noget der var farligt, hertil stod Brøndbys defensiv for godt og lukkede til når nødvendigt.

Brøndby havde for lidt tempo i deres opbygning, og det blev i store perioder for langsomt - om end det var kontrolleret og der blev ikke givet ved dørene til gæsterne. For AGF skabte e begrænset mængde chancer, så at stillingen ved pausen var 1-0 var ikke ulogisk efter spil og chancer.

Indianerbold efter pausen

Hvad trænerne havde sagt i pausen, så satte det gang i et wild west show af en kamp den første håndfuld minutter af anden halvleg. Frem og tilbage fra felt til felt, hvor især Vallys var ved at komme fri efter en bold i dybden, og Kvistgaarden var en Klaiber der mistede fodfæstet fra at kunne give hollænderen et fint setup til skud.

AGF fik også deres største mulighed i kampen, da Brøndby kunne takke Patrick Pentz for en særdeles flot redning i duellen med gæsternes angriber. Det var i denne periode af opgøret ikke et kampbillede, der bekom Brøndby super godt, det blev for åbent og for ustruktureret.

Kampen fandt igen sin ro, hvor Brøndby igen blev bolddominerende, mens gæsterne søgte de hurtige omstillinger. Den helt store akilleshæl for Brøndby var venstresiden, hvor savnet af Divkovic var til at tage og føle på.

Jesper Sørensen forsøgte at tilpasse sit hold med indskiftningen af Josip Radosevic for Mathias Greve og Yuito Suzuki for Omoijuanfo.

Da defensiven slog sprækker

AGF tog hjemmeholdet på sengen, da deres topscorer Patrick Mortensen blev spillet komplet blank på kanten af det lille felt. Her svigtede han ikke, og så kunne Brøndby se ind i en udligning på det, der reelt var AGFs første gennemspillede angreb.

Midtvejs i anden halvleg ramte kampen et dødvande, hvor Brøndbys offensiv skabte for lidt og hvor afleveringerne ikke fik flyttet AGFs defensive struktur, mens gæsterne omvendt virkede tilfredse med kampens udvikling, der havde tvunget Brøndby på forfoden i jagten på et nyt føringsmål.

Hjemmeholdet havde bare ikke nøglerne til den lås AGFs defensiv var sat sammen med. De blågule stod stille, der var for lidt bevægelse og ingen ide i spillet. Når Wass bliver taget taktisk ud, så har de blågule utrolig svært ved at få visioner ind i spillet.

Brøndby roede og roede, men båden flyttede sig ikke i denne periode af kampen, og frustrationerne var tæt på fysisk til at tage og skære i på lægterne. Konsekvensen var en udskiftning af Kvistgaarden, hvor Schwartau tog førstnævntes plads i den forreste kæde.

Først i det andet minuts tillægstid så man det tempo og den nødvendige bevægelse for boldholderen, der skabte en mulighed ved bagerste stang til Vallys, der dog fra en spids vinkel måtte se Peacock-Ferrell parere bolden til hjørnespark. Men det var alt alt for sent, og de resterende fire minutters tillægstid fes ud i sandet og det hele endte med en våd klud i hovedet på Brøndby.