3POINT
Jacob Rasmussen

Adam Møller Karlsen

Nyheder7. nov. 2024

Rasmussen og Sebulonsen fraværende under træning

Anfører Jacob Rasmussen og Sebastian Sebulonsen var fraværende under Brøndbys træning frem mod opgøret mod FC Nordsjælland på søndag, skriver Bold.

3point person
Anders Villaume Vestergaard7. nov. 2024

Skaderne har virkelig været et tema på Vestegnen i denne sæson.

Og det fortsætter, selvom der også er positive nyheder fra skadestuen i Brøndby. Det skriver Bold.

For mens Nicolai Vallys er tilbage i træning, efter at have siddet ude mod FC Midtjylland i seneste runde, er der nu sat et lille spørgsmålstegn ved to at klubbens helt store profiler.

Anfører Jacob Rasmussen blev nemlig indendørs og var ikke at finde på træningsbanen i spillet til to mål.

- Når det handler om Jacob Rasmussen er det aldrig gode tegn, når spillere ikke er på banen. Han trænede onsdag, og vi håber, han kommer på træningsbanen fredag eller lørdag, så han er klar søndag, siger Jesper Sørensen til Bold.

Også Sebastian Sebulonsen, der har vist sig godt frem i denne sæson, trænede selv.

Forsvarskrigeren har fået et slag på knæet, men han ventes klar til søndag, når Brøndby IF tager imod FC Nordsjælland på Brøndby Stadion.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder