3POINT
1744556380-BIFvsFCK-41.jpg

Michael Jakobsen

Nyheder18. apr. 2025

Rasmussen: Har handlet om at få det optimale ud af det

Momentum og målmandskaos. Brøndby er braget ind i mesterskabsspillet, men til aftenens opgør mod FC Nordsjælland må de blå-gule stille med en tredjekeeper.

3point person
Anders Villaume Vestergaard18. apr. 2025


Både Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen har karantæne efter tumulten i derbyet mod FC København.  

Det betyder debut til Gavin Beavers, klubbens 19-årige amerikanske keeper, der hidtil har haft en tilværelse i skyggen på Vestegnen. 

Trods uro på målmandsposten insisterer anfører Jacob Rasmussen på, at holdet er fortrøstningsfuldt. 

- Det er jo bare den situation, der er at forholde sig til. For os kommer det til at være noget af det samme som i alle de andre kampe. At man har et forsvar og en målmand, som har nogle relationer, er nok det, der kommer til at være den store forskel.  

- Vi får en keeper på mål, som ikke har spillet så mange kampe, og som ikke har spillet så mange kampe sammen med os andre. Til træning har det handlet om at få det optimale ud af det, lære hinanden at kende og så tage den derfra. 

Brøndby går ind til opgøret med tre sejre i træk.

Kampen mod FC Nordsjælland sparkes i gang fredag aften klokken 19.

Måske med en helt ny helt i målet på Vestegnen. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder