3POINT
Rasmus Wikström

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder20. jun. 2022

Rasmus Wikström: En god løsning for min videre udvikling

Brøndby-stopperen Rasmus Wikström ser frem til en masse spilletid under sit lejeophold hos SønderjyskE. Ambitionen er oprykning til 3F Superliga.

3point person
Steen Sørensen20. jun. 2022

I sidste uge blev Rasmus Wikström lejet ud til SønderjyskE for hele næste sæson, og stopperen er ankommet til Haderslev med stor motivation og en ambition om at rykke op i 3F Superliga med sønderjyderne.

- Jeg er glad for, at denne aftale er kommet på plads. Jeg ser det som en god løsning for min videre udvikling. Jeg ser meget frem til at komme til at spille for klubben, og det er min og hele klubbens ambition, at vi skal rykke op, siger Rasmus Wikström til SønderjyskE's hjemmeside.

- Jeg håber, at jeg kan få regelmæssig spilletid i SønderjyskE, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet så meget, som jeg kan. Jeg vil gerne bidrage både med min indstilling og mit spil, og min ambition er, at jeg skal gøre det så godt som muligt, så jeg derigennem kan hjælpe holdet bedst muligt, slår Brøndby-stopperen fast.

Wikström kom til Brøndby IF fra svenske IFK Göteborg sidste sommer og har kontrakt med de blå/gule på Vestegnen frem til sommeren 2025.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder