3POINT
Nyheder11. apr. 2018

Rasmus Falk: Brøndby vil mærke, at FCK er et bedre sted nu

Rasmus Falk vurderer, at FCK er et bedre sted nu end i de andre kampe mod Brøndby. Fynboen forventer, at Brøndby vil mærke, at FCK arbejder sig op. FCK har være

3point person
3point.dk11. apr. 2018

Rasmus Falk vurderer, at FCK er et bedre sted nu end i de andre kampe mod Brøndby. Fynboen forventer, at Brøndby vil mærke, at FCK arbejder sig op. FCK har været en skygge af sig selv i indeværende sæson, og de er ikke i spil til mesterskabet. Med 19 point op til Brøndby IF på førstepladsen og 24 point at spille om, så skal der et mirakel på størrelse med Grækenlands EM-titel i 2004 til, hvis de skulle blive mestre. Læs også: Billede: Sæder på det udvidede familieafsnit til derby I denne sæson har Brøndby vundet over FCK med 1-0 tre gange. To gange i Superligaen, og en enkelt gang i pokalturneringen, hvor de blå/gule blev rivalernes endestation. Rasmus Falk vurderer, at FCK på søndag vil være et bedre sted, og at Brøndby vil mærke det. - Jeg ved godt, vi lige har tabt til FC Midtjylland, men jeg synes, vi er på et bedre sted nu end i de andre kampe mod Brøndby. Men det skal vi selvfølgelig også være i stand til at bevise. Jeg synes, at vi bevæger os hen mod noget rigtigt, og det har taget tid. Vi er stadig ikke det hold, vi var sidste år, men vi arbejder os stille og roligt op, og det tror jeg også, Brøndby vil mærke, siger Rasmus Falk til Tipsbladet. Kampen på søndag vil kun være for Brøndby-fans og du kan købe billet her. Kampen starter kl. 16.00.

Mest kommenterede nyheder