3POINT
Nyheder5. jan. 2016

Rashani vil ikke til Odd

Hvis Brøndbys Elba Rashani skal væk fra Vestegnen går turen ikke til Odd i Norge. Den norske kantspiller har større ambitioner end en retur til sin tidligere kl

3point person
3point.dk5. jan. 2016

Hvis Brøndbys Elba Rashani skal væk fra Vestegnen går turen ikke til Odd i Norge. Den norske kantspiller har større ambitioner end en retur til sin tidligere klub. Tidligere på dagen citerede vi her på 3point.dk - med henvisning til nrk.no - Odd-direktør Einar Bakke Håndlykken for, at den norske klub var i dialog med Fredrik Semb Berge og Elba Rashani. Sidstnævnte vil imidlertid ikke hjem til sin tidligere klub. - Det stemmer ikke, at jeg vil til Odd. Jeg ved, de har været interesseret, men jeg er ikke interesseret i Odd. Jeg føler, at jeg har et højere ambitionsniveau. Jeg vil gerne spille på et hold, som altid har mulighed for at vinde noget, siger Rashani til tipsbladet.dk.

Afviser ikke at blive i Brøndby

Før årsskiftet blev de norske mestre, Rosenborg BK med de tidligere Brøndby-spillere Mike Jensen og Tobias Mikkelsen i truppen, meldt interesseret i netop Elba Rashani, og Brøndby-kanten siger, at han forventer en afklaring inden for et par dage, men afviser samtidig ikke en fremtid på Vestegnen. - De har gjort det klart for mig, at de ser mig som en vigtig brik på fremtidens Brøndby-hold. Men jeg har været meget skadet. Det er mig, der har gjort det klart overfor Brøndby, at jeg føler, at jeg har fået for lidt spilletid. Men jeg har et godt samarbejde med både træner og sportsdirektør, og de forstår mig godt; at jeg bliver utålmodig, siger Rashani. Elba Rashani kom til Brøndby IF i sommeren 2014 og har spillet 36 officielle kampe samt scoret syv mål for de blå/gule.

Mest kommenterede nyheder