Rashani lavede hattrick i Rosenborg-test
Elba Rashani har fundet målstøvlerne frem i Norge, hvor han lørdag scorede hattrick for Rosenborg i en træningskamp de vandt med 7-3. Brøndby-ejede Elba Rashani

Elba Rashani har fundet målstøvlerne frem i Norge, hvor han lørdag scorede hattrick for Rosenborg i en træningskamp de vandt med 7-3. Brøndby-ejede Elba Rashani er i år udlejet til norkse Rosenborg, hvor han indtil videre er kommet godt i gang. Lørdag scorede kantspilleren således hattrick i en træningskamp. Rosenborg leverede en god anden halvleg i en træningskamp mod Kristiansund, som de endte med at vinde 7-3. Rashani scorede sit første mål, da han bragte Rosenborg foran med 3-2 efter en livlig indledning på kampen med fire scoringer forinden. Rashani og holdkammeraterne endte med at gå til pause foran 4-3. I anden halvleg fik de dog styr på defensiven, mens offensiven fortsatte med at brillere. Rashani garnede igen til 5-3 og 7-3, hvorefter han blev skiftet ud til stående ovationer. Næste træningskamp der venter Rashani og Rosenborg er på onsdag, hvor Rashanis tidligere klub Odd venter.