Rashani: Jeg får sommerfugle i maven
Brøndbys nye kant, Elba Rashani fortæller, at det gik pludselig meget stærkt med klubskiftet og glæder sig til debut på Brøndby Stadion Elba Rashani dukkede op

Brøndbys nye kant, Elba Rashani fortæller, at det gik pludselig meget stærkt med klubskiftet og glæder sig til debut på Brøndby Stadion Elba Rashani dukkede op som en trold af en æske og uden sædvanlige forudgående rygtestrøm, og pludselig var han iklædt den gule trøje. Til 3point.dk fortalte om han om klubskiftet. - Det gik pludselig meget stærkt. Faktisk var det først onsdag aften, at det faldt endeligt på plads. Men forinden havde jeg fået at vide, at Brøndby fulgte mig. De havde faktisk fulgt mig i Tippeligaen gennem nogle måneder, udtaler Rashani til 3point.dk - Efter en samtale med repræsentanter for klubben, hvor jeg fik at vide om klubbens hensigter og ambitioner, så var jeg ikke i tvivl om, at skiftet var det rette mig. Klar til kampen mandag Om en eventuel debut allerede på mandag, var der ingen tvivl hos den unge kant. - Jeg er klar på mandag. Jeg er jo i form, da vi er midt i Tippeligaen. Men siden det kun er min anden træning med holdet, mangler jeg selvfølgelig noget kendskab til mine nye medspillere. Men ja, jeg er klar. - Jeg er en hurtig spiller, som arbejder hårdt begge veje. Derfor vil jeg ikke være nervøs for at få en hurtig debut. Men selvfølgelig vil jeg få sommerfugle i maven, når jeg første gang træder ind på Brøndby Stadion. Ved Brøndby er en stor klub Elba Rashani er klar over, at presset bliver større i Brøndby. - Brøndby er en stor klub med meget bevågenhed. Jeg har kendt til klubben i mange år og er derfor klar over, at presset blive større. Men jeg glæder mig, sagde den sympatiske spiller til 3point.dk Elba Rashani kan opleves på Brøndby Stadion mandag aften, når Brøndby IF tager imod Silkeborg.