
Teis Markfoged
Ranum: Det blågule blod i årene fornægter sig jo ikke - Min tid i Brøndby IF har været nogle af de bedste i mit liv
John Ranum stopper til sommer i Brøndby IF, men han udelukker ikke, at han som 60-årig kan lave noget i amatørafdelingen.

Til sommer er John Ranum færdig i Brøndby IF. Det meddelte klubben i dag, hvilket du kan læse om her.
- Talentudvikling i dag er ikke, hvad talentudvikling var, dengang jeg startede. Det er naturligt, at tingene udvikler sig. Det har jeg selv gjort i mange år, men nu er tiden kommet til, at jeg skal ud prøve noget andet. Min tid i Brøndby IF har været nogle af de bedste i mit liv, og jeg har nydt at komme ind og arbejde med spillerne hver eneste dag. Nu kan jeg få lov til at nyde at se dem spille fra tribunen i stedet for sidelinjen. Det glæder jeg mig også til, og så kan jeg ikke udelukke, at jeg finder på noget at lave i amatørafdelingen. Det blågule blod i årene fornægter sig jo ikke, men når det er sagt, så er jeg meget åben over for, hvad fremtiden kan bringe af muligheder, siger John Ranum til Brøndbys hjemmeside
3point.dk vil i denne forbindelse gerne takke John Ranum for mange gode samtaler over årene, og han kan kun klassificeres som en legende i Brøndby IF.