
Adam Møller Karlsen
Rajovic klausul udløber i midten af januar
Den tidligere Masterclass-spiller, Mileta Rajovic, returnerede sidst i transfervinduet til Brøndby, hvor han har oplevet en solid sportslig succes. Hans engelske arbejdsgiver har dog en klausul, der gør dem i stand til at trække ham retur i januar. En klausul, der dog har et udløb, som Brøndbyfans kan spejde i horisonten.

Mileta Rajovic tiltrådte i Brøndby på en sæsonlang lejeaftale i slutningen af sensommerens transfervindue, og har i sin tid på Vestegnen oplevet en vis sportslig succes på den individuelle front, hvor det er blevet til flere scoringer i både liga og pokalturneringen.
Men i lejeaftalen med hans engelske klub fra Watford er der en klausul, der giver englæderne mulighed for at kalde ham retur i januars transfervindue. Kort før jul skrev 3point.dk dog, at manager Tom Cleverley ikke forventede andet end at Rajovic færdiggjorde sæsonen i Brøndby trods det at angriberen trænede med i Watford henover den danske vinterpause.
I dag skriver bold.dk at den klausul, der giver Watford mulighed for at trække Rajovic retur udløber i midten af januar, hvorfor de blågule altså inden for ca. 3 uger ved, hvorvidt de også har angriberen til rådighed i det kommende forår.
Mileta Rajovic har spillet knap 900 minutter fordelt på Superliga og pokalturneringen, og har i den tid scoret 0,61 mål pr. 90 min.