3POINT
Mileta Rajovic

Carl Johan Dahl

Nyheder21. okt. 2024

Rajovic efter nederlag på straffespark: Vi manglede kvalitet

Brøndby tabte 0-1 i en tæt kamp, hvor et straffespark blev afgørende, og holdet kæmpede med at få spillet til at flyde. Efter kampen udtrykte en skuffet Mileta Rajovic, at manglende skarphed var nøglen til nederlaget til AGF.

3point person
Kasper Pedersbæk21. okt. 2024

Det var en skuffende dag for Brøndby, der tabte 0-1 i en duelpræget kamp mod AGF, hvor et straffespark i første halvleg blev afgørende. Efter kampen satte en Mileta Rajovic ord på nederlaget:

- Jeg føler, det var en meget lige fodboldkamp, hvor der blev kæmpet på begge sider, lød det fra angriberen, der fortsatte:

- Vi havde vores chancer for at score, men de fik straffesparket og udnyttede det. Det er ærgerligt lige nu.

I en chancemæssig lukket kamp fandt Brøndby ikke vej til netmaskerne. Rajovic fremhævede, at holdet havde perioder med godt spil, men at den afgørende skarphed manglede:

- Vi havde nogle muligheder for at gå til pause med et mål. Der var både svære og gode perioder i dag, men vi manglede den sidste kvalitet til at få bolden over stregen, forklarede han og tilføjede, at stemningen i omklædningsrummet var trykket efter nederlaget:

- Det er den altid efter et nederlag. Vi er et hold, der altid vil vinde.

Personligt havde Rajovic selv en stor mulighed for at score, men måtte erkende, at chancen forblev uforløst. "Det var en svær bold, men jeg føler, jeg sagtens kunne have scoret på den. Vi manglede kvaliteten til at få scoret i dag.

Selvom det var et hårdt nederlag, er der ingen tid til at dvæle ved det for Brøndby, som allerede nu ser frem mod næste uges derby lød det fra Rajovic:

- Vi prøver altid at gøre vores bedste. Vi skal videre herfra, op på hesten igen, og så fokusere på næste kamp".

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder