3POINT
1683482925-RFC_BIF_07-05(80of106).jpg

Teis Markfoged

Nyheder8. maj 2023

Radosevic tilbage i startopstillingen: Gør altid mit bedste

Josip Radosevic har atter fået kæmpet sig tilbage i Brøndby IFs startopstilling efter at have været sat af.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. maj 2023

I derbyet i Parken fik Josip Radosevic sin første startplads under Jesper Sørensen. Mod Randers startede han inde igen. Resultat: To sejre. Den defensive midtbanespiller var efter 3-1-sejren i Randers glad for indsatsen, som holdet lagde for dagen:

- Vi spillede en rigtig god første halvleg og var så mere i kontrol i anden halvleg. Det er en del af spillet. Det var vigtigt at tage tre point igen, så nu skal vi bare forsøge at fortsætte på den måde, siger Radosevic til 3point.dk.

- Vi skal arbejde videre. Alt er godt, når man vinder. Men vi skal holde snuden i sporet og arbejde hårdt.

- Efter en svær periode har vi nu to sejre i træk. Det gør det hele lidt nemmere og humøret lidt højere. Vi skal bruge hovederne og være klar over, at alle kampe er forskellige. 

29-årige Radosevic har før været sat af, men har altid formået at kæmpe sig tilbage i startopstillingen på Vestegnen. Således også denne gang.

- Sådan er jobbet. Jeg elsker spillet. Jeg gør altid mit bedste. Det er træneren, der sætter holdet, og lige nu er jeg inde igen. Så det handler bare om at fortsætte.

- Man vil altid gerne spille, men nogle gange gør man det ikke. Sådanne perioder kommer. I de perioder arbejder jeg med mig selv og holder mig klar til når chancen byder sig.

Næste opgør for Radosevic og Brøndby er endnu et derby. Forberedelserne er allerede i gang.

- Der er fire kampe tilbage og 12 point at spille om. Vi tager én kamp ad gangen. Nu nyder vi sejren i dag (søndag, red.) og så starter vi forberedelserne til derbyet.

Josip Radosevic står noteret for 166 førsteholdskampe for Brøndby IF. Han kom til klubben fra Hajduk Split i sommeren 2018.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder