Teis Markfoged
Radosevic: Jeg håber, at de har kunne mærke vores passion for dem, som vi har kunne mærke deres for os
Josip Radosevic har givet et kort interview til Brøndbys hjemmeside om mandagens kamp mod FCN, og hvad Brøndbys fans betyder for ham.

Josip Radosevic taler i et interview med Brøndbys hjemmeside om, hvordan de blå/gule forholder sig som normalt i forhold til mandagens kamp mod FCN. Og så taler han om Brøndbys fans, som får en vigtig rolle mandag, da de kan skabe et tryk på FCN.
- Vi har haft en flot sæson, og det er fantastisk, at vi har fansene med os tilbage på stadion til den sidste kamp i sæsonen. Vi har savnet dem næste hele sæsonen og virkelig nydt de kampe, hvor de har været tilbage, udtaler Radosevic til brondby.com og fortsætter;
- Jeg håber, at de har kunne mærke vores passion for dem, som vi har kunne mærke deres for os. Vi har været adskilt meget af denne sæson, men alligevel kæmpet os gennem den sammen. Derfor betyder det endnu mere, at der er så mange af dem som muligt, der kan stå her til den sidste kamp i sæsonen med os.
Radosevic og hans holdkammerater går på banen mandag klokken 17.00 på Brøndby Stadion.