3POINT
Nyheder16. maj 2019

Radosevic har nøglen klar: Vi er nødt til at holde hovedet koldt

Josip Radosevic er ikke i tvivl om, hvad der kræves for at vinde fredagens pokalfinale. Brøndbyspillerne må ikke lade sig psyke. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sp

3point person
3point.dk16. maj 2019

Josip Radosevic er ikke i tvivl om, hvad der kræves for at vinde fredagens pokalfinale. Brøndbyspillerne må ikke lade sig psyke. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndbys defensive midtbaneanker Josip Radosevic ved hvad det kræves for at vinde en knald-eller-fald-kamp som fredagens pokalfinale. Det handler om at være forberedt mentalt på opgaven og ikke lade sig distrahere. - Vi skal holde hovedet koldt, spille klogt og holde fokus. Vi skal holde fast i vores ideer. Det hele bliver afgjort i den ene kamp, og vi har muligheden for at vinde den, så det skal vi gå efter, siger Radosevic til 3point.dk. Han får selv en nøglerolle mod fysisk stærke FC Midtjylland, og det er han helt bevidst om. Nøglen til succes for ham er den samme som for hele holdet. - Vi, og jeg, er nødt til at holde hovedet koldt. Man kan ikke udføre mit job godt, hvis man ikke holder hovedet koldt. Brøndby ved hvad midtjyderne kommer med, og de ved også hvad de skal være opmærksomme på. - Vi skal være opmærksomme på dødbolde og indkast, fordi de har meget høje spillere. Men vi har også gode spillere og vi kender Midtjyllands styrker og svagheder, og dem skal vi udnytte. Vi har helt klart mulighederne. Det er kun over en kamp, og hvis vi spiller klogt, så har vi mulighederne. Om det lykkedes Radosevic og Brøndby at holde hovedet koldt kan du se fredag kl. 17, når pokalfinalen sparkes i gang.

Mest kommenterede nyheder