Radosevic: Håber vi kan lægge afstand til FCM
Midtbaneslideren håber på tre point til Brøndby i dagens opgør, så man får lagt afstand til midtjyderne i tabellen. Han mener samtidig, at de to klubber er lidt

Midtbaneslideren håber på tre point til Brøndby i dagens opgør, så man får lagt afstand til midtjyderne i tabellen. Han mener samtidig, at de to klubber er lidt i samme båd, da de begge glippede Europa League-gruppespillet i midtugen. Brøndby skal i aften måle styrkeforholdet mod FC Midtjylland, når midtjyderne kommer på besøg på Brøndby Stadion for første gang i denne sæson. Det er derfor klubbernes første indbyrdes møde, og der er på forhånd lagt i kakkelovnen til et topbrag, da der kan hentes vigtige point i topstriden. Det er kroatens første møde mod mesterholdet, og han er da også sikker på, at det bliver en god kamp mellem to tophold, der er havnet i den samme situation. - Det bliver en kamp mellem to hold i lidt samme situation. De røg også ud af Europa League, så nu har de kun ligaen at fokusere på, hvor de skal have en sejr på søndag – præcis ligesom os. Så jeg er sikker på, at det bliver en god kamp mellem to tophold, og vi håber selvfølgelig, at vi kan lægge lidt afstand til dem, fortæller Radosevic til Brøndbys hjemmeside. - I alle kampe vil vi vise os bedst muligt frem, og selvom det nogle gange ikke lykkes, skal vi altid give alt, hvad vi kan i hver eneste kamp. På søndag er det endnu en stor kamp på Brøndby Stadion, og jeg er sikker på, at hele holdet kommer til at give sig 100% for at vinde. Kampen fløjtes i gang klokken 20.00.