Radosevic fik comeback i Aalborg: Nu skal jeg kæmpe mig tilbage på holdet
Josip Radosevic har været ude med en skulderskade siden oktober, men søndag fik han endelig comeback for Brøndbys bedste hold i 2-3-nederlaget i Aalborg. Han fø

Josip Radosevic har været ude med en skulderskade siden oktober, men søndag fik han endelig comeback for Brøndbys bedste hold i 2-3-nederlaget i Aalborg. Han føler, han er klar til at spille, og vil kæmpe sig tilbage i startopstillingen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Søndag var ikke en af de dage, som mange Brøndbyfans kommer til at huske tilbage på med glæde. Et enkelt lyspunkt blev det dog til, da Josip Radosevic fik comeback efter fire måneders skadespause. Han kunne dog ikke for alvor glæde sig over sit comeback. - Det er selvfølgelig godt at være tilbage, men det var ikke det comeback, jeg havde håbet på. Det er godt for mig, men vi går altid efter de tre point og vi fik dem ikke. Så vi skal arbejde endnu hårdere til næste kamp, så vi kan få de point, vi skal have. Det skal vi arbejde hårdt for, sagde Radosevic efter kampen til 3point.dk. Han fortæller også, at han føler sig klar til at starte inde, hvis Niels Frederiksen ønsker det. - Jeg er klar til at spille. 100%. Nu handler det om at arbejde hårdt og kæmpe mig tilbage på holdet. Om kroaten får sin startplads får vi at se søndag, når Lyngby gæster Brøndby Stadion.