Radosevic - en vigtig brik i Frederiksens puslespil

Det er næsten gået hen og blevet en fast bestanddel af huskelisten for klicheer - Radosevic kan ikke slå en aflevering over 3 meter til en medspiller. Men er der bund i kritikken? 3point.dk har fundet videoklipkassen frem for sæsonen 20/21 en sen torsdag aften, og set nærmere på sagen.

Når cheftræner Niels Frederiksen sender sit mandskab på banen, så er det ofte med Josip Radosevic i en rolle som defensivmidtbanemand, hvis defensive fornemmeste opgave er, at patruljere området netop foran stopperne, og beskytte sit hold fra at modstanderne får tid og plads i dette rum. Nedenfor er et heatmap fra sæsonen 20/21, som fortæller os om Radosevic\' primære arbejdsområde på banen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et kig på antallet af afleveringer viser Josip Radosevic i sæsonen 20/21 har foretaget 692 afleveringer i alt i Superligaen. Det er kun overgået af Jung (monstrøse 1119), Maxsø (854), Rosted (778) og marginalt Frendrup (731). De nævnte spillere ligger med en træfprocent på afleveringerne mellem 92.04% til 84.82% - hvor Radosevic ligger lige under på 81.07%. Hvad skal vi ligge i det? Svaret følger, og det ligger i typen af afleveringer.

En væsentlig rolle i omstillingsspillet

Kroaten har, når Brøndby erobrer bolden, også en særdeles vigtig rolle for at sætte omstillingsspillet op. Hans rolle er, hvad enten han selv har erobret bolden eller han får en pasning ind i det centrale rum, lynhurtigt at afsøge de dybe direkte muligheder for en gennembrudsaflevering. En gennembrudsaflevering - hvis du skulle undre dig over hvad det er - kan kategoriseres som en aflevering ind i rummet bag modstanderholdets bagkæde, som en medspiller har mulighed for at løbe ind i.

For Brøndbys vedkommende søger man rigtig ofte den gennembrudsaflevering. Faktisk er man det hold i Superligaen, som hyppigst søger dette form for gennembrud. Hele 10.22 gange pr kamp søger Superligaens øjeblikkeligt førerhold en sådan aflevering (ligagennemsnittet er 7.35). Næstefter følger FCM (9.58), Randers (9.45) og færrest har Sønderjuske (5.94), Vejle (5.9) og AC Horsens (3.29).

Indbygget i disse afleveringer ligger en naturlig høj risiko for at sætte bolden på spil. Det betyder at der inkluderet i rollen som afsender af disse afleveringer naturligvis er nogle hak i træfprocenten for ens samlede afleveringstal.

Den rolle som Radosevic besidder underbygges af det faktum, at han i hele truppen kun overgås af Jesper Lindstrøm (26), når det kommer til gennembrudsafleveringer, hvor kroaten noteres for 23. Men fordelt på spilleminutter er det faktisk kroaten der ligger først (1.67 pr. 90 min. mod Lindstrøms 1.59 pr. 90 min.) og endda kan krydre det med en træfprocent på 39.1% mod Lindstrøms 30.77%. Det er tal som er med til at underbygge hvor essentiel Radosevic er for den succes Brøndby har haft med omstillingsspillet i indeværende sæson.

Et andet punkt som springer i øjnene er, når det kommer til lange afleveringer. For målt på midtbanespillerne i Brøndby, så er Radosevic med 6.67 (træfprocent 53.26%) suverænt den spiller med flest af denne slags afleveringer. Læg dertil at træfprocent ligger helt oppe i toppen - hvor den reelt ikke overgås af nogen markspillere med fast og regelmæssig spilletid.

For Radosevic spiller, når omstillingsbolden ikke er mulig at slå og angrebet mere skal etableres, også en vigtig rolle i at vende spillet. Nedenfor er en lille videokavalkade af eksempler på de afleveringer som Radosevic foretager - afleveringer som sætter bolden på spil. Men også afleveringer som, når de lykkedes, har stået fadder til flere gode angreb.

Forbedringer, kritik og fejl
En markant forandring i Radosevic\' spil sammenlignet med de tidligere sæsoner i klubben ligger i en langt større disciplin på banen. Han er blevet klogere og undgår i færre tilfælde at buse frem i pres og risikere at blive spillet i ryggen. Læg dertil et yderst væsentligt punkt. Kroaten har markant reduceret sin trang til at afslutte langt ude fra håbløse positioner. Det betyder færre tilfælde af at smide bolden væk i ufarlige positioner (hans xG har været tæt på identisk 0.05 xG pr kamp i alle sæsoner). Han er gået fra 1.5 afslutning pr 90 til 0.65 i indeværende sæson. Nedenfor en grafik for hans afslutninger i indeværende sæson og i 2019/20 sæsonen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I indeværende sæson havde, som nævnt i indledningen på artiklen, Radosevic lavet 692 afleveringer. Ud af dem har han lavet 131 fejlafleveringer, hvilket målt på procent ligger en procent under middel for truppen. Men hav in mente hans markant større andel i de risikable afleveringer frem i banen. Ikke tal der skræmmer eller springer i øjnene. Og i forarbejdet til denne artikel så undertegnede samtlige 131 fejlafleveringer igennem. Det er i blot 2 tilfælde tale om boldtab der direkte leder til en afslutning fra modstanderholdet.

Betyder det så at Radosevic er ufejlbarlig. Nej. Han laver sine fejl. Han har markant styrket sine evner til at vende på en modspiller og slå en direkte bold frem i banen. Men han har stadig et lille antal af kritiske fejl.

To fejl kommer i forbindelse med høje bolde, hvor kroaten vil heade bolden videre. Den ene mod Lyngby husker mange nok - hvor Radosevic i feltet forsøger at heade bolden tilbage til Schwäbe. En lignende episode udspillede sig i hjemmekampen mod OB, hvor det dog skete højere i banen. Et punkt - når bolden kommer i hovedhøjde så at sige - som kroaten kan tage ved lære af.

Dernæst er der tale om hans eneste fejl der har kostet et mål. I udekampen mod AGF løber en indkastbold fra kroaten, og en kommunikationsfejl fra to medspillere gør at AGF får en friløber og scorer.

Sidste fejl jeg vil bringe op er fra hjemmekampen mod Sønderjyske, hvor Radosevic får driblet sig ind i en blindgyde og bliver blokeret på afleveringen. En potentiel farlig omstilling til gæsterne bliver dog undgået qua et disciplineret restforsvar.