3POINT
Josip Radosevic

Teis Markfoged

Nyheder21. jun. 2024

Radosevic - Effekten af en udskældt

Analyse: Har Brøndby et paradoks rendende på midtbanen? Kan Josip Radosevic spille godt samtidig med han ikke gør Brøndby bedre? 3point.dk har dykket ned i emnet.

3point person
Kasper Pedersbæk21. jun. 2024

Kritiseret, dømt ude og alligevel altid på holdkortet. Josip Radosevic fik spilletid i 31 af 32 kampe i den netop overståede sæson i Superligaen. Til tider hyldet for sit store defensive arbejde, andre gange kritiseret for sine udfordringer med pasningsspillet. 

Men hvad er fup og hvad er fakta? Kan der virkelig udledes nogle pointer fra kampene med eller uden Radosevic i startopstillingen? Og kan sandheden i virkeligheden være der eksisterer et paradoks - hvor Radosevic isoleret set kan roses for sine individuelle præstationer, men i det store billede gøre Brøndby dårligere? Det undersøger 3point.dk nærmere i denne analyse.

Brøndby præsterer ringere med Radosevic i start opstillingen

Der ER en markant forskel at aflæse på en række forskellige parameter, når Brøndby spiller med og uden Radosevic i startopstillingen.

Brøndby havde 13 kampe med en negativ forskel på expected goals (altså modstanderne skabte flere chancer end Brøndby).

  • Af de kampe spillede Radosevic fra start i de 9 af dem
  • 7 af de 9 kampe med negativ xGD resulterer også i et faktisk pointtab (uafgjort eller nederlag)

Kigger vi på Brøndbys præstationer gennem prismet af Expected Points fortæller det om en lignende scenarie:

  • Det er slående, hvordan Brøndby 8 gange ramte over 2,00 expected points, og Radosevic blot var med i 2 af disse kampe fra start.
  • Mens Radosevic omvendt startede i 4 af 6 kampe med præstationer under 1,00 xP!

Når vi dykker ned i de enkeltstående defensive og offensive præstationsdata kan vi også udlede en række pointer:

  • 14 gange lå Brøndbys xG i en kamp under ligasnit, og i de 8 af disse startede Radosevic
  • Tilsvarende lå Brøndby over ligasnittet i de resterende 18 kampe, hvoraf Radosevic her startede 6
  • I 7 ud af de 10 kampe, hvor Brøndby har tilladt modstanderne den største volumen af xG startede Radosevic på banen
  • Brøndby begrænsede modstanderne til under 0,5 xG pr 90 min i 6 kampe, blot i 1 af disse spillede Radosevic fra start

Radosevic på midtbanen: Bidraget er begrænset

Josip Radosevic er et offer for spillestilen. Ikke en dårlig fodboldspiller. Det  kommer til udtryk, når han bliver sat op mod de øvrige midtbanespillere i Superligaen.


1718943974-radovsleague.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For Brøndbys kroatiske midtbanespiller bidrager ganske enkelt ikke med nok, når han spiller:

  • Der er et stærkt begrænset offensivt bidrag
  • Driver ikke bolden
  • Går ikke forbi modstandene
  • Få offensive afleveringer
  • Kommer ikke i feltet

Det kommer tydeligt til udtryk, når vi også bare sammenligner Radosevics præstationer med sæsonen forinden. Han markerer sig mindre og mindre, og hans bidrag svinder reelt set ind.


1718943974-radovsrado.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Evaluering - fremtiden bliver uden Radosevic

Den ændring i spillestil Brøndby har implementeret og udviklet siden januar 2023  hen mod en mere possession og pasningsorienteret retning har ikke bekommet Radosevic vel. 

Hans bidrag på banen svinder ind, og skal Brøndby udvikle sig sportsligt vil det være en god ide at se på en opgradering på den plads, der kan afløse Radosevic.

Har Radosevic en fremtid i Brøndby? Ubetinget nej. Betyder det han snart forlader Brøndby? Ikke nødvendigvis. Med kontraktudløb om et år kan Radosevic sagtens ses gå det sidste år ud som rollespiller med begrænsede minutter, for brokke sig gør kroaten aldrig.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder