3POINT
Nyheder4. aug. 2019

Radošević inden Horsens: Stadion viste torsdag, at man står sammen i denne klub

Brøndby får i dag besøg af AC Horsens. Det er en kamp, hvor Niels Frederiksens tropper skal forsøge at ride videre på den gode bølge fra de seneste to kampe. Jo

3point person
3point.dk4. aug. 2019

Brøndby får i dag besøg af AC Horsens. Det er en kamp, hvor Niels Frederiksens tropper skal forsøge at ride videre på den gode bølge fra de seneste to kampe. Josip Radošević tror på en Brøndby-sejr, men det kræver, at man holder sig til sin game-plan, da man ikke skal udfordre Horsens på fysikken. FOTO: Ian Foto Sport Brøndby vandt torsdag mod Lechia Gdansk, hvor midtbaneslideren Josip Radošević spillede 90 minutter og gjorde en fin figur. Midtbanespilleren mener, at det er vigtigt, man får noget af den positive energi med fra Gdansk-kampen til når de søndag møder AC Horsens. Han understreger derudover, at man ikke må undervurdere Horsens, men at han tror på en Brøndby-sejr med stadion i ryggen. - Alle kampe er svære i Superligaen og man kan aldrig vide sig sikker. Vi kommer med positivitet efter nogle stærke kampe, men Horsens er et godt hold, så vi skal ikke undervurdere dem. Med Brøndby Stadion i ryggen skal vi tage sejren. Stadion viste torsdag, at man står sammen i denne klub, og jeg håber på en lignende oplevelse en dag. Det gælder om at tage det skridt for skridt lige nu, siger Radošević til 3point.dk. Det er kendt, at Horsens er et stærkt fysisk hold, hvor der bliver gået til stålet, men det er vigtigt for Brøndbys måske stærkeste spiller, at kampen ikke bliver en fysisk affære. Han håber, man holder sig til game-planen, da Horsens skal slås på teknikken. - Horsens er et fysisk stærkt hold, så det er vigtigt, at vi ikke spiller kampen efter deres spillestil, men fokuserer på at holde os til vores game-plan. Det er ikke en kamp, vi kan vinde på fysikken, men vi har nogle gode tekniske spillere og de skal gøre ondt på Horsens. Kampen mod AC Horsens spilles klokken 16.00 i dag, og du kan købe din billet her.

Mest kommenterede nyheder