3POINT
Andreas Pyndt Andersen

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder18. maj 2022

Pyndt: Det er super fedt med en masse spilletid.

Andreas Pyndt har indtil videre fået spilletid i samtlige kampe for B.93 i dette forår. Lejesvenden fra Brøndby IF har det godt hos Østerbro-klubben og er glad for aftalen.

3point person
Steen Sørensen18. maj 2022

Andreas Pyndt er i jagten på spilletid lejet ud fra Brøndby IF til 2. Divisions-klubben B.93. En aftale for foårssæsonen. Den 21-årige midtbanespiller har på ingen måde fortrudt, at han har valgt den løsning - tværtimod.

- Jeg har det egentlig super fint med det. Jeg synes, at det var en god løsning, da jeg har hungret efter noget spilletid, siger Andreas Pyndt til bold.dk, og en masse spileltid er det i den grad blevet til.

- Det er super fedt. Jeg har hungret efter at få en masse spilletid på seniorniveau og spille kampe, hvor det gælder noget. Jeg kunne selvfølgelig spille nogle Reserveliga-kampe i Brøndby, men i sidste ende er der ikke point på spil. Så jeg ville gerne spille om noget og få en masse seniorerfaring, og det er udviklende.

B.93 har her i foråret indtil videre spillet ti kampe. Andreas Pyndt har været på banen i alle ti og startet inde i de ni. Blandt andet senest på udebane mod det suveræne førerhold fra Næstved, hvor det endda blev til en scoring. Næstved vandt dog 3-2.

Til bold.dk fortæller den Brøndby-ejede midtbanespiller endvidere, at fodboldopvæksten hos de blå/gule på Vestegnen har givet ham meget på banen i B.93, og han føler, at han har kunnet tage en masse ansvar inden for kridtstregerne i 2. divisionsklubben.

B.93 spiller igen på søndag kl. 13:00, hvor AB er værter på Gladsaxe Stadion. Kampen bliver vist direkte på den lille TV-kanal Sport Live. Andreas Pyndts aftale med Brøndby IF udløber sommeren 2023.

Stillingen i 2. Division Oprykningsspil

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder