3POINT
Nyheder30. mar. 2016

Pukkis pauvre påske

Henover påsken har Finland spillet to landskampe og tabt dem begge. Brøndby-angriberen Teemu Pukki fik spilletid både mod Polen og mod Norge. Henover påsken har

3point person
3point.dk30. mar. 2016

Henover påsken har Finland spillet to landskampe og tabt dem begge. Brøndby-angriberen Teemu Pukki fik spilletid både mod Polen og mod Norge. Henover påsken har Brøndbys-angriberen Teemu Pukki været i nationens tjeneste. Det finske landshold har været i aktion to gange mod henholdsvis Polen og Norge og begge gange på udebane. Med i Finlands trup var - som antydet - Teemu Pukki sammen med blandt andre den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky. Langfredag i Wrocław blev finnerne naglet til det polske kors med fem søm. Efter godt en halv time var polakkerne på 3-0 , og kampen var reelt afgjort. Det var stadig stillingen, da Teemu Pukki afløste Joel Pohjanpalo efter en times spil, hvorefter Polen scorede yderligere to gange. Hradecky stod hele kampen. Tirsdag efter påske var scenen så skiftet ud med det norske nationalstadion, Ullevaal, i Oslo, hvor Finland ikke havde vundet siden 1974. Det har de stadig ikke. Norge vandt 2-0 efter en målløs første halvleg. Teemu Pukki var denne gang med fra start og blev skiftet ud til fordel for Kasper Hämäläinen i 63. minut. Sammenlagt blev det altså til en hel kamp for Brøndby-angriberen, mens Lukas Hradecky i Oslo fra bænken kunne se Niki Mäenpää vogte buret i første halvleg og Jesse Joronen efter pausen.

Mest kommenterede nyheder