3POINT
Nyheder7. feb. 2017

Pukki og Wilczek på pletten i remis mod IFK Göteborg - BIF tabte straffesparkskonkurrencen

Teemu Pukki og Kamil Wilczek viste i endnu en testkamp skarphed, da de sørgede for de to Brøndby-scoringer i en testkamp mod IFK Göteborg, der endte 2-2. Tirsda

3point person
3point.dk7. feb. 2017

Teemu Pukki og Kamil Wilczek viste i endnu en testkamp skarphed, da de sørgede for de to Brøndby-scoringer i en testkamp mod IFK Göteborg, der endte 2-2. Tirsdag var der dømt formiddagsbold for de Brøndby-fans, der kunne komme i nærheden af en skærm på det tidspunkt af dagen. Nogle spillere, herunder Hany Mukhtar og Frederik Rønnow, blev doseret og var derfor ikke i spil til dagens testkamp mod IFK Göteborg og det gav følgende opstilling fra start:Adam Kwarasey Johan Larsson - Paulus Arajuuri - Benedikt Röcker - Gregor Sikosek Rodolph Austin Lebogang Phiri - Christian Nørgaard Zsolt Kalmár Teemu Pukki - Kamil Wilczek

God bevægelighed i offensiven

De gulblusede Brøndby-spillere kom bedst fra start i opgøret. Lebogang Phiri var kommet sig over sin sygdom og var i spil på midtbanen. Han blev spillet fri igennem efter et godt angreb, men vinklen blev lidt for spids, Phiri kom til baglinjen og forsøgte med et indlæg skråt tilbage i banen, men svenskernes unge keeper snuppede den. Efter 13 minutter kom Brøndby foran. Det høje, aggressive pres sad godt og tvang Göteborg-spillerne til at lave fejl. Det endte med en erobring meget højt på svenskernes banehalvdel af Christian Nørgaard, som elegant spillede Teemu Pukki fri. Topscoreren bragede bolden op i det korte hjørne til Brøndby-føring på 1-0. Brøndby-offensiven var meget bevægelig og spillede sig til tider med førstegangsafleveringer igennem Göteborg-defensiven, hvor skarpheden i den sidste pasning dog manglede for de blågule.

Pukki til Wilczek - som så mange gange før

Sikosek på venstre back gjorde et fint indtryk i første halvleg. Han var flere gange involveret offensivt, hvor han flere gange spillede fint sammen med Teemu Pukki. Det er tydeligt, at det giver Brøndbys spil en anden dimension med en venstrebenet derovre - også bare i forhold til at modstanderen bliver nødt til at forholde sig til det. Paulus Arajuuri havde lidt flere vanskeligheder i den halvleg han fik. Midtstopperen virkede stadig lidt tung, men det skal også med i ligningen, at han har døjet med skader og dette blot var anden gang han var i kamp siden skiftet til Brøndby. Han har siddet over i de seneste to kampe. Men der er stadig et stykke vej for finnen, hvorfor det lugter af en duo med Röcker og Hermannsson i Telia Parken om 12 dage. Adam Kwarasey havde ikke meget at se til i første halvleg. Han fik dog vist prøver på, at han er rigtig god med fødderne. Selv under pres bevarer han roen og lægger gode afleveringer. Men Brøndby, som ellers virkede til at være i kontrol, kom pludselig på hælene. Lidt tilfældigt røg en bold op på Gregor Sikosek og hen til en Göteborg-spiller. Det snød Benedikt Röcker, der var ved at skubbe frem og derfor var Søren Rieks helt fri igennem og han udlignede sikkert til 1-1. Pukki og Wilczek har altså hverken glemt hvordan man finder hinanden eller netmaskerne. Det blev dog fortjent nok Brøndby, der kunne gå til pause i front. Pukki slog en lang bold op til Kamil Wilczek, som tog et træk (var det en tunnel?) og snød sin direkte modspiller. Angriberen afsluttede klinisk til 2-1. Fra første halvleg var det også værd at bemærke, at Austin gjorde en fin figue som 6'er. Han spillede bolden fint fra og pressede fint op, omend han stadig begår lidt for mange frispark. Austin på 6'eren betød dog at Nørgaard blev rykket frem som 8'er, hvilket bestemt bragte ham mere i spil omkring feltet, men som alligevel også tog lidt af hans spil. Set i lyset af hans fremragende præstationer på den defensive midtbane i efteråret.

Stor udskiftning

I pausen skiftede Alexander Zorniger otte spillere, og det gav denne startformation, da dommeren fløjtede de sidste 45 minutter i gang:Viktor Anker Svenn Crone - Hjörtur Hermannsson - Joel Kabongo - Gregor Sikosek Rodolph Austin Lebogang Phiri - Frederik Holst Rezan Corlu Jan Kliment - Gustaf Nilsson

Mere rodet, men med muligheder

Den nye opstilling kom spillemæssigt fint fra land og både Gustaf Nilsson og Frederik Holst havde store muligheder for at udbygge føringen få minutter inde i anden halvleg. Sikosek fortsatte de fine, aggressive takter i anden halvleg, som en af de bare tre spillere, der havde fået lov til at fortsætte på banen. På et tidspunkt kom han med fuld fart hidsigt ind i en erobring, hvor han havde så meget knald på, at erobringen også endte med en tur ud over banden. Ligesom i den seneste kamp mod sydkoreanske Jeonbuk, faldt kvaliteten i spillet sammen med de mange udskiftninger. Brøndby havde fortsat de bedste muligheder, men det blev en mere jævn affære, hvor spillet bølgede frem og tilbage. Undervejs i første halvleg fik Jan Kliment et slag på knæet og det gav endnu flere rokeringer. Frederik Nørrestrand på 15 år kom ind som 10'er og Corlu rykkede op i angrebet. Samtidig blev også Sikosek skiftet ud og erstattet af Tobias Noer, der lagde sig på højre back og sendte Svenn Crone over i venstre side. Efterhånden løb tiden af uret. Lebogang Phiri skal roses for en glimrende indsats over 90 minutter, ligesom Joel Kabongo igen gjorde et fint indhop i det centrale forsvar. Men bedst som det lignede endnu en Brøndby-sejr, tabte Hjörtur Hermannsson bolden på egen banehalvdel. Det straffede svenskerne prompte og de udlignede til 2-2, som også blev kampens resultat. KAMPEN I TAL: IFK Göteborg - Brøndby IF 2-2 (1-2) 14. minut: 0-1; Teemu Pukki 33. minut: 1-1; Søren Rieks 44. minut: 1-2; Kamil Wilczek 46. minut: Adam Kwarasey UD / Viktor Anker IND 46. minut: Johan Larsson UD / Svenn Crone IND 46. minut: Paulus Arajuuri UD / Hjörtur Hermannsson IND 46. minut: Benedikt Röcker UD / Joel Kabongo IND 46. minut: Christian Nørgaard UD / Frederik Holst IND 46. minut: Zsolt Kalmár UD / Rezan Corlu IND 46. minut: Kamil Wilczek UD / Gustaf Nilsson IND 46. minut: Teemu Pukki UD / Jan Kliment IND 68. minut: Gregor Sikosek UD / Frederik Nørrestrand IND 68. minut: Jan Kliment UD / Tobias Noer IND 92. minut: 2-2; Omarsson

Mest kommenterede nyheder