3POINT
Nyheder22. aug. 2017

Pukki og Arajuuri endnu en gang på landsholdet

Teemu Pukki og Paulus Arajuuru fra Brøndby IF er endnu en gang blandt de udtagne til det finske landshold, som i den kommende tid skal spille to kampe i VM-kval

3point person
3point.dk22. aug. 2017

Teemu Pukki og Paulus Arajuuru fra Brøndby IF er endnu en gang blandt de udtagne til det finske landshold, som i den kommende tid skal spille to kampe i VM-kvalifikationen. Det er efterhånden blevet en god vane, når det finske landshold bliver udtaget, at 3point.dk skriver om endnu en udtagelse af Brøndby-spillerne Teemu Pukki og Paulus Arajuuri (billedet). Denne gang er ikke en undtagelse. De to er sammen med blandt andre den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky i den 23 mand store trup, som i den kommende tid skal møde Island og Kosovo i VM-kvalifikationen. Brøndby-spillerne kan i begge kampe måske komme til at stå over for en klubkammerat i form af henholdsvis Hjörtur Hermannsson og Besar Halimi, men hverken Island eller Kososvo har i skrivende stund udtaget deres landshold. I Gruppe I ligger Finland i bunden med et point sammen med Kosovo, mens Island på andenpladsen har 13 point for seks kampe, Kroatien fører gruppen med ligeledes 13 point.2/9 kl. 18:00 VM-kvalifikation: Finland - Island, Ratinan Stadion i Tampere / Eurosport 2 2/9 kl. 20:45 VM-kvalifikation: Kroatien - Kosovo, Stadion Maksimir i Zagreb 5/9 kl. 20:45 VM-kvalifikation: Island - Ukraine, Laugardalsvöllur i Reykjavik 5/9 kl. 20:45 VM-kvalifikation: Kosovo - Finland, Loro Boriçi Stadium i Shkodër (Albanien)

Mest kommenterede nyheder