Pukki irriteret over manglende mål
Teemu Pukki har været ramt af en scoringskrise i de seneste kampe, men angriberen er sikker på at målene nok skal komme. FOTO: Robert Hendel Finske Teemu Pukki

Teemu Pukki har været ramt af en scoringskrise i de seneste kampe, men angriberen er sikker på at målene nok skal komme. FOTO: Robert Hendel Finske Teemu Pukki er Brøndbys topscorer i denne sæson med sine seks Superliga-scoringer. Det kunne dog have været blevet til mange flere, hvis angriberen havde været skarpere foran mål. Celtic-lejesvenden er da også selv irriteret over de manglende mål. - Det er selvfølgelig irriterende, når målene ikke kommer, og især når det skyldes en målmand, der tager alt. Men når det er sagt, ærgrer jeg mig naturligvis mest over, at vi ikke fik de tre point i den kamp (AaB-kampen, red.), siger Pukki til klubbens hjemmeside. - Som angriber vil du gerne score så meget som overhovedet muligt, og derfor går det mig da på. Men nøglen er ikke at tænke over det hele tiden. Jeg ved, at målene nok skal komme, så der er ingen grund til at gå og repetere det. Angriberen fortæller videre, at han dagligt øver afslutninger med angrebstræner Peter Foldgast.