3POINT
Nyheder29. jul. 2017

Pukki inden Lyngby: Det vigtigste er tre point

Teemu Pukki vil gerne på tavlen mod Lyngby, men det altoverskyggende mål er de tre point, fortæller den finske angriber. Søndag kommer sidste sæsons bronzevinde

3point person
3point.dk29. jul. 2017

Teemu Pukki vil gerne på tavlen mod Lyngby, men det altoverskyggende mål er de tre point, fortæller den finske angriber. Søndag kommer sidste sæsons bronzevindere fra Lyngby et smut forbi Brøndby Stadion. Alexander Zornigers tropper skal forsøge at komme tilbage på sporet i Superligaen, efter sidste weekends nederlag til FC Nordsjælland. I dén kamp kom Teemu Pukki på tavlen, men havde chancer til mere end den ene scoring, det blev til. Han vil gerne nette mod Lyngby, men det altoverskyggende mål er at få de tre point. - Det er dejligt at have scoret i de to første runder, og jeg går altid på banen med fornemmelsen af, at jeg vil score. Som angriber vil jeg selvfølgelig også gerne score i morgen. Mod FC Nordsjælland havde jeg chancer til mere end det ene mål, så jeg håber på at udnytte de chancer i morgen, siger Pukki til Brøndbys hjemmeside. - Det vigtigste er, at vi henter de tre point. Vi har begge spillet europæisk i løbet af ugen, og det kan måske spille lidt ind. Vi har mere erfaring fra de europæiske kampe, men det bliver en helt anden kamp, og vi skal stadig forberede os 100 procent på kampen, for der er ingen tvivl om, at Lyngby kommer for at vinde. Der er kampstart mellem sidste sæsons nummer to og tre søndag klokken 18.00 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder