3POINT
Nyheder16. okt. 2016

Pukki inden FCN: Vi skal være lidt hårde ved dem

Teemu Pukki glæder sig til at komme i kamp i den gule trøje igen. Det bliver en svær kamp i Farum, men angriberen ser muligheder, hvis de blågule stresser FCN h

3point person
3point.dk16. okt. 2016

Teemu Pukki glæder sig til at komme i kamp i den gule trøje igen. Det bliver en svær kamp i Farum, men angriberen ser muligheder, hvis de blågule stresser FCN højt på banen og er lidt hårde ved dem. Teemu Pukki er en af de spillere, der har været på landsholdstjeneste, men som nu er tilbage i Brøndby. Topscoreren glæder sig til at komme i kamp igen, men ser frem mod en svær opgave mod FC Nordsjælland i Farum. - Det er altid svært at spille i Farum. Vi har vundet de sidste par gange, men det har været svære kampe, hvor vi så er løbet med de tre point, siger han til 3point.dk og uddyber hvordan Brøndby skal forsøge at få en sejr med hjem: - De er unge, så vi skal være lidt hårde ved dem og sørge for, at de ikke får plads til at spille deres spil. Vi skal presse dem og få dem til at lave fejl. Så kan vi vinde bolden højt på deres banehalvdel og score chancer derfra. Lader sig ikke presse af topscorerlisten Inden landskampene med Finland afslørede Alexander Zorniger efter kampen mod Randers, at Pukki har haft problemer med det ene knæ. Men det er ikke noget han døjer med længere. - Jeg har haft lidt med mit knæ, men nu føles det godt. Det har været godt i de seneste dage, så der er ikke noget der, siger han og forklarer videre at kunstgræsbanen heller ikke er et problem i det henseende: - Selvfølgelig er det ikke den bedste bane at spille på, men da jeg spillede i Finland var der mange af den slags baner og i Helsinki spillede vi selv på en. Så jeg ved hvordan det er og banen er den samme for begge hold, så det er ikke noget problem. Pukki er fortsat topscorer i Superligaen og det er en plads, han gerne vil bevare. Men han lader sig bestemt ikke presse af det. - Hver gang jeg går på banen, vil jeg gerne score. Nu har der været en kamp, hvor jeg ikke har scoret (mod Randers, red.), så det håber jeg at kunne gøre på søndag. - Det er da dejligt at være topscorer, men jeg vil ikke føle mig presset af det. Det vigtigste er at vi vinder vores kampe og så er det ikke så vigtigt, hvem der scorer målene. Der er kampstart i Farum søndag klokken 16.00.

Mest kommenterede nyheder