Pukki åben for Brøndby-forlængelse
Teemu Pukki er åben for at blive i Brøndby og forlænge sin kontrakt med klubben. Han afventer et tilbud fra Brøndby. I sidste sæson blev 27-årige Teemu Pukki to

Teemu Pukki er åben for at blive i Brøndby og forlænge sin kontrakt med klubben. Han afventer et tilbud fra Brøndby. I sidste sæson blev 27-årige Teemu Pukki topscorer for Brøndby. Finnen nyder stor succes i Alexander Zornigers spillestil og er en af tyskerens første på holdkortet. Men den skarpe angriber har kontraktudløb med Brøndby næste sommer. For at Brøndby ikke skal lade ham gå gratis, lugter det derfor af enten en kontraktforlængelse eller et salg denne sommer. Pukki selv er åben for at blive. - Lige nu fokuserer jeg kun på Brøndby. Andre kan gøre sig de tanker, men jeg fokuserer kun på fodbold. Jeg har et år tilbage af min kontrakt og Brøndby vil komme med et udspil. Så må vi se, siger Pukki til 3point.dk. - Jeg nyder at være i Brøndby, så hvis tilbuddet er godt, kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle blive. Men tilbuddet skal selvfølgelig være godt. - Men jeg prøver ikke at tænke alt for meget over det. Vi træner hårdt og er også i gang med kampe igen, så jeg vil bare gerne have fokus på at spille fodbold. Pukki har været i Brøndby i tre år. Det er blevet til 122 kampe og 54 mål.