Profil mod alle odds: Fra Sydafrika til Sydsidens favorit

Lebogang Phiri er blevet kåret til sæsonens bedste spiller af 3point.dk's læsere. Vi har taget en længere snak med midtbanespilleren, som har taget turen fra Sydafrika til at være Sydsidens favorit. Der var ingen tvivl, da regnskabet skulle gøres op. Lebogang Phiri var efter 46 kampafstemninger i løbet af sæsonen, den spiller, der havde opnået flest point og snuppede dermed prisen som Sæsonens Spiller 2015/16 valgt af 3point.dk's læsere. I den forbindelse tog vi en længere snak med Lebogang Phiri. Interviewet vil udkomme i tre dele. Denne første del vil tage dig tæt på midtbanespilleren og hans opvækst i Sydafrika og hvordan han tog skridtet fra Sydafrika til at spille foran Sydsiden.

En mulighed opstod

Han var bare 18 år gammel, da hans liv ændrede sig for altid. Lebogang Phiri skiftede hjemlandet Sydafrika ud med Danmark og kælderen hos John Ranum. Han fik en mulighed, han ikke kunne sige nej til. Gennem Bidvest Wits, blev han inviteret til Brøndby, hvor han skulle tørne ud for klubbens U19-hold. - Det var en stor omvæltning for mig. Jeg skulle vænne mig til et helt nyt liv og en helt ny livsstil, men fodbold var den eneste måde for mig, at komme ud af det liv jeg havde i Sydafrika. - Jeg så det som en stor mulighed, både for at vokse selv som menneske, men også for at hjælpe min familie. Vi var ikke den mest velhavende familie, men vi overlevede fra dag til dag. At jeg kunne komme til Danmark, var noget der kunne styrke os som familie og give os respekt, både derhjemme og udenlands. Jeg så det som en mulighed og jeg ville på ingen måde misse den og sige 'jeg er stadig ung'. Jeg tog det som det kom og satte mig for, at jeg ville få det bedste ud af det. Hvis det ikke lykkedes, ville jeg stadig have mit hjem, som jeg kunne tage tilbage til. Men jeg tog chancen og det gav pote, for her sidder jeg i dag, indleder den nu 21-årige midtbanespiller. [caption id="attachment_16027" align="alignnone" width="384"] En ung Lebogang Phiri. Foto: brondby.com[/caption] - Jeg voksede op i et township i Johannesburg, der hedder Alexandra. De fleste kalder det ghettoen. Jeg vil ikke kalde livsstilen hård, for det er det liv, jeg er vant til. At vokse op på den måde er normalt for mig. Andre mennesker kan måske tænke, at vi er fattige. Men for mig er fattigdom en sindstilstand. For jeg var glad og min familie havde råd til de ting, vi havde brug for. Selvfølgelig var der ting jeg ville have, som jeg ikke kunne få. Men vi havde alle de essentielle ting og jeg fik gode lektioner om livet. Mange ser Alexandra som et farligt sted på grund af fattigdommen og meget kriminalitet. Der er mange gangstere og stoffer og generelt meget dårlig indflydelse, som påvirker børn i en ung alder. Men selvom opvæksten i Alexandra, Johannesburg, ikke var en dans på roser og kunne have knækket de fleste, var Lebogang Phiri en glad dreng, som forsøgte at bruge det han havde til noget positivt. - Det er et liv, hvor den stærkeste overlever, vil jeg næsten sige. Alle håber på en vej væk fra det her township, og derfor er der ingen der har lyst til at se andre have succes. Folk hjælper ikke hinanden til at komme frem i verden, men prøver at hive hinanden ned, så de selv kan komme frem. Men jeg nød virkelig min barndom, selvom jeg aldrig har haft de bedste redskaber til det. Jeg havde min familie og mine venner. Jeg tog livet som det var og var ikke misundelig over hvad andre havde. Jeg havde den luksus at spille fodbold med folk fra forstæderne, udlandet og landsholdet også, som var meget mere velhavende end mig. Men jeg så det ikke som noget negativt. Jeg tænkte bare 'okay, jeg er født sådan her, de er født sådan der'. Det var ikke op til nogen andre, kun op til mig selv, hvordan mit liv skulle gå. Det har betalt sig, for den mentalitet har bragt mig til hvor jeg er i dag.

Der var større talenter og fysisk større spillere

Anno 2016 er Lebogang Phiri en af de højst elskede spillere i Brøndbys Superliga-trup, ligesom han på banen har været en vigtig brik for både Thomas Frank og Auri Skarbalius i løbet af de seneste to sæsoner. Phiri fortæller da også, at hans opvækst har været med til at bringe ham til hvor han er i dag, for han har altid måtte kæmpe hårdere end alle andre - også fysisk. - Det har givet mig en selvtillid på en helt anden måde, end hos andre jeg har spillet sammen med. Jeg vil ikke sige, at mange har haft det nemt, men de har i højere grad fået hvad de ville, hvor jeg altid har måtte kæmpe for at få det, jeg ville have. Der var nogle spillere, jeg spillede sammen med, som også kom fra Alexandria. De var langt større talenter end jeg var, men jeg troede på hårdt arbejde og så det som det vigtigste redskab til at nå noget. - For det meste var jeg den mindste af alle spillere, så jeg måtte arbejde ekstra hårdt. Jeg havde ikke de fysiske attributter til at være lige så stærk som de andre, så jeg måtte grave dybt og altid sørge for at gøre det bedre end alle de andre, både i styrkelokalet, på banen, på løbeturene. Det lærte mig også at respektere livet og mine medmennesker. Fordi jeg respekterede folk omkring mig, respekterede de også mig, og så begyndte folk at hjælpe, i stedet for at forsøge at få mig ned med nakken. Jeg hjalp andre, som hjalp mig, og det er en stor del af grunden til at jeg er her i dag. Jeg kan takke mine holdkammerater, trænerne og min familie. [caption id="attachment_6991" align="alignnone" width="677"] Lebogang Phiri fejrer en sejr ned mod Sydsiden, hvor han er en af de mest afholdte spillere. Foto: Robert Hendel[/caption]

Ydmyg og eftertænksom

Det er ikke underligt, at Lebogang Phiri er så vellidt - både blandt holdkammerater og fans. Han har benene solidt plantet på jorden og er sympatisk helt ind til benet. Jordbunden var han også dengang han blev hevet til Brøndby, selvom det måske havde fået andre unge fodboldspillere til at svæve lidt. Han har svært ved at svare på, hvorfor det netop lige var ham, der klarede den gennem nåleøjet. Der har været flere spillere fra Bidvest Wits på prøve i kortere og længere perioder i Brøndby, men endnu ingen, der har slået igennem som Lebogang Phiri. - Det er et svært spørgsmål at svare på. Der var nogle meget talentfulde spillere her før mig. Nogle modnede lidt hurtigere end jeg gjorde i forhold til det fodboldmæssige og nogle var selvfølgelig også ældre. Da jeg kom herop, lærte jeg af deres oplevelser. Jeg tænkte ikke, at jeg ikke ville lytte til dem, fordi de ikke klarede den gennem nåleøjet. Jeg forsøgte at få mest muligt ud af deres erfaringer og implementere mine egne erfaringer, for at se om jeg kunne få chancen for at gå hele vejen. Men hvis ikke, ville jeg kunne tage tilbage og give min erfaring videre til andre. Hvis bare en af os klarede det, ville det hjælpe alle andre, forklarer midtbanespilleren, som også erkender, at der var meget han skulle vænne sig til i Danmark. - Jeg sagde til mig selv, at fodbold er en hård verden, og hvis man vil klare den, skal man bare lære af sine omgivelser og tilpasse sig. Man skal blive mere professionel, for pludselig er der kun dig selv til at tage sig af dig. Det er der ingen andre der gør. Som ung begynder man at tænke, at hvis man ikke gør det godt i dag, er det heller ikke sikkert man gør det godt i morgen, og i overmorgen kan man være tilbage i Sydafrika, ligesom alle andre. Derfor handler det om at få mest muligt ud af hver lille chance man får. [caption id="attachment_3614" align="alignnone" width="584"] Lebogang Phiri sammen med John Ranum, som han har boet hos siden han kom til Danmark. [/caption]

Ungdommen er det vigtigste i Alexandria

Men selvom Lebogang Phiri nu er en stjerne i Brøndby og har fået debut for det sydafrikanske A-landshold, har han bestemt ikke glemt sine rødder. Han er Sydsidens favorit, men hans allerstørste fans er stadig hans familie. - Min familie er mine største fans og støtter. Hver gang jeg er sammen med dem, kan jeg se et lys, der brænder i dem. Jeg føler at det er det største, der er sket i deres liv. Det er det ikke, for jeg har fantastiske søskende, deres ægteskab og os alle sammen som familie. Det er det største. Men de respekterer, at jeg tog ud og fik mest muligt ud af den smule jeg fik. Når det er sagt, så hjælper det selvfølgelig familien. Det er et stort moral-boost for mig, når jeg ser min mor, far, lillesøster eller bror smile. Hvis jeg fortsætter med at kæmpe, vil vi en dag være glade sammen. Lige nu er vi ikke sammen, men en dag får vi muligheden for at bo sammen. Vi vil altid have glæden sammen. Ikke på grund af én, der gjorde noget, men fordi vi har presset hinanden til hvor vi er nu. De er min største motivation. Men det er ikke kun i familien, der er stolthed over hvad Phiri har opnået. Det er man også i hjembyen. Derfor er det også vigtigt for Phiri, at der bliver givet tilbage til Alexandra og til ungdommen. - Folk i Alexandra er også stolte. Det er ikke let at komme ud af et township i Sydafrika. Der er mange dårlige indflydelser, så det er svært at blive professionel fodboldspiller. Selv professionelle fodboldspillere i Alexandra lever ikke professionelt. Alle konkurrerer med hinanden og så ender det galt, for man konkurrerer om de forkerte ting, som at have flest piger eller at gå ud og drikke, i stedet for at konkurrere på fodboldbanen og hjælpe hinanden til at blive bedre. - Vi kan bruge fodbolden som en måde at promovere vores township positivt på og i sidste ende hjælpe byen. Jo flere unge mennesker, der får en fremtid, jo mindre kriminalitet vil der være. Ungdommen er det vigtigste. De kan stadig ændre sig og det kan vi hjælpe med. Jeg synes ikke der er nok, der forsøger at give noget tilbage. Jeg gør hvad jeg kan og forsøger også via sociale medier, men det er begrænset hvor mange der har adgang til internettet og aviser. Og uanset hvor langt væk hjemmefra Lebogang Phiri kommer, vil intet nogensinde kunne tage Alexandra, Johannesburg og Sydafrika ud af ham. - De praler med de spillere der har klaret den og er udenlands i mit township. Også selvom de ikke kender mig. Og jeg nævner stadig Alexandra uanset hvor jeg kommer. Det var med til at gøre mig til den spiller og det menneske jeg er i dag. Mod alle odds gik lille Lebogang Phiri hele vejen fra Sydafrika til at være Sydsidens favorit. Læs med i morgen, når anden del af interviewet med Lebogang Phiri udkommer. Det handler om den netop overståede sæson og fremtiden med Alexander Zorniger ved roret.