3POINT
Lars Friis

Teis Markfoged

Nyheder30. okt. 2021

Preview: Viborg blæser til angreb

FCK og FCM. Smag på det. De to tophold i Superligaen. Og de to eneste hold der har genereret flere expected goals end Viborg FF. For fodsportsforeningen er landet i Superligaen med en stålfast træner, et farligt indlægsspil samt et ambitiøst angrebsspil i bagagen. Udekampen søndag bliver ikke nogen dans på roser for Brøndby - omend man dog langt fra står uden muligheder for at tage point. Men det kræver man løser en række nøglepunkter i opgøret mod oprykkerne fra Viborg FF.

3point person
Kasper Pedersbæk30. okt. 2021

Viborg FF spiller med Lars Friis ved roret i en fast ramme med kontinuitet for de grønblussede. Der er en klar grundstamme hos VFF, hvor variansen i høj grad består i at flekse i valget af spillertyper til kanterne i den 4-3-3 eller 4-1-4-1 Friis ynder at sætte sit mandskab op i. Kendetegnende for VFF er dog den førnævnte kontinuitet i grundstammen af spillere som består af Mads Lauritsen, Kramer, C.Sørensen og Putros i bagkæden, mens midtbanens centraleakse består af Jacob Bonde, Jeppe Grønning og Justin Lonwijk med topscorer Sebastian Grønning oppe foran. Valget til kanterne er der Friis for alvor tager de større taktiske beslutninger med valget af spillere - omend en Tobias Bech er den mest gennemgående målt på spilletid til en af kantpladserne.

Seksløberduellen

Søndagens hjemmehold fra Viborg FF er Superligaens hyppigst afsluttende mandskab med de hidtil 198 skudforsøg på mål. Af de 198 er de 84 dog uden for feltet, hvilket Brøndby rigtig gerne må lade Viborg gøre. For blot 3 scoringer på 84 forsøg er det blevet til uden for feltet - hvor Tobias Bech og Lonwijk er de store aftagere på denne konto.


1635625890-Skærmbillede2021-10-30kl.22.31.05.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor ses denne sæsons afslutningsstatistik for de tre nævnte spillere - kendetegnende er de hverisær hører til Viborgs hyppigst afsluttende spillere, men også hvordan Grønning er farlig i feltet. Grønning har i indeværende sæson genereret 8.07 xG og scoret fire mål - så Brøndby skal sørge for at forsvare feltet på især indlæg. Mens Bech gerne vil trække ind i banen for at afslutte - ligesom Lonwijlk gerne støder frem fra sin centrale midtbaneposition for at afslutte.

Brøndby skal tage sig i agt for indlæg. For i Superligaen er Viborg nummer tre på listen over flest af disse (indlæg) - og opmærksomheden skal især rette sig mod Christian Sørensen på venstrebacken. For Viborgs nummer 7 er storleverandør af indlæg med 6.04 pr. 90 minut, ligesom han topper de grønblusede for afleveringer til banens sidste 1/3 med 8.1 pr. 90 (efterfulgt af Jacob Bonde på 7.23 og Jeppe Grønning på 6.97) samt ikke mindst er han, som venstreback, den spiller hos Viborg med flest key passes i alt (øjeblikkeligt chanceskabende afleveringer) med 9 (0.64 pr. 90). Det er bestemt heller ikke tilfældigt det er den iøjenfaldende nummer 7 der står noteret for flest assists for holdet fra domkirkebyen.

Men Viborg er mere end Christian Sørensen offensivt. På blokken er ligeledes Lonwijk for sine løb gennem kæderne (obs hans mange afslutninger - kommer herfra) samt for hans gennembrudsafleveringer, hvor han med 1.79 ligger øverst efterfulgt af Jacob Bonde.

Viborg vil rigtig gerne skabe deres chancer på indlægsspil til især Sebastian Grønning - det være sig både i åbent spil såvel som på dødbolde. Tre af Grønnings fire mål er faldet i forbindelse med indlæg. Derudover er dødbolde bare et punkt der skal være fuld koncentration på for Brøndby, for de grønblusede har excelleret med flere forskellige farlige varianter.

De blågule skal være opmærksomme på Viborgs dødbolde!

Viborgs formkurve før Brøndby

Viborg har kun topholdene FCK og FCM over sig målt på kvaliteten af skabte chancer. For de grønblusede har i sæsonens 13 kampe i Superligaen genereret 20.06 xG i egne chancer. Det er stabile 1.54 xG i snit pr. 90. Noget der ikke er mange klubber i denne sæsons Superliga forundt.


1635623635-Skærmbillede2021-10-30kl.21.37.49.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et kig på ovenstående grafik fortæller os dog også om Viborgs akilleshæl. For lige så meget man producerer offensivt, lige så meget (stort set) tillader man defensivt. VFF har i sæsonen tilladt modstanderne 20.59 xG imod, i snit 1.58 xG imod pr. 90 min.


1635623637-Skærmbillede2021-10-30kl.21.53.12.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Viborgs sæson i Superligaen startede i første halvdel pænt, hvor man arbejdede sig op efter en indledning i minus på \"chancekontoen\" (se forklaring på grafikken) - se den sorte streg på grafikken, som er den faktiske Expected Goals Difference. Midtvejs fik VFF løn som fortjent, inden man igen ramte en mur og faldt i både tabel og niveau. Faldet skyldtes et dyk i evnen til at skabe egne chancer (illustreret i grafikken nedenfor, hvor man kan se dykket i xG).


1635623882-Skærmbillede2021-10-30kl.21.57.21.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den seneste håndfuld kampe - efter nederlaget på 2-3 til AaB - har tegnet et billede af et VFF-mandskab hvor der blev strammet til defensivt, hvilket kraftigt hjalp på evnen til i det mindste at gå i par på xGD (med andre ord - at baggrundsdata pegede mod tætte kampe hvor uafgjort var et rimeligt formodet resultat). Aparte er dog seneste kamp mod AaB, som man besejrede 5-2. En kamp som stikker markant ud for Viborg uden egentlig fortilfælde i deres sæson.

Opsummeret

Nøglespillerne for Viborg FF bliver Christian Sørensen, Jeppe Grønning (hvis han spiller - ikke i truppen til seneste kamp), Justin Lonwijk samt Sebastian Grønning. Fokus skal være på kanternes gennembrud, Lonwijks løb gennem kæderne, Christian Sørensens indlæg samt Sebastian Grønnings bevægelser i boksen!Brøndby skal angribe Viborg på farten, ramme løbeduellerne i kanalerne mellem stoppere og backs, mens man skal undgå at centrere spillet for meget og i stedet få vendt spillet hurtigt for at få bragt Viborgs defensive organisation ud af struktur, hvor især højresiden kan være sårbar for løb i halv- samt siderummet.

Mest kommenterede nyheder