-120.jpg%3F2026-07-02T07%253A10%253A33.206Z&w=3840&q=75)
Carl Johan Dahl
Preview: Tæt topopgør i Kronjylland - ingen oplagt favorit
Randers og Brøndby mødes søndag i et tidligt topopgør, hvor begge hold har vist solide defensiver og stabile offensive præstationer. Brøndby jagter FCK i toppen, mens Randers kan skabe afstand til forfølgerne med en sejr.

Søndag aften skal Brøndby til Kronjylland, når Randers FC er værter i Superligaens femte runde.
Rammerne til kampen
Randers kommer til opgøret uden midtugekamp i benene, mens Brøndby torsdag aften besejrede islandske Víkingur 4-0 på hjemmebane – endda efter en lang periode i undertal.
I ligaen vandt Brøndby deres seneste kamp (med 2-1 mod Vejle), mens Randers i samme runde led sæsonens første nederlag med 2-3 mod OB.
Dermed står Randers noteret for 7 point og Brøndby for 9 point efter fire kampe hver. Det placerer dem aktuelt som nummer to og tre i Superligaen.
To sider af samme mønt
Expected Goals peger på, at Randers har haft en stærk defensiv åbning på sæsonen. Modstanderne er blevet begrænset til 5,38 xG efter fire kampe, og de er vekslet til det forventelige output på 5 mål – et solidt snit, der placerer dem i ligaens klart bedre ende. Både på sandsynlighed og realitet.
Hos Brøndby er billedet tilsvarende. Defensivt har de ligaens laveste xG imod med 4,23, og det er blot blevet til 3 indkasserede mål.
Vi får derfor søndag aften et møde mellem to hold, der har bygget fundamentet på stabile defensiver.
Offensivt er billedet næsten lige så jævnbyrdigt: Randers har skabt 4,65 xG og scoret 6 mål, mens Brøndby står på 5,49 xG og ligeledes 6 mål. Begge hold producerer stabilt med chancer, uden at have oplevet deciderede offensive eksplosioner. Ligeså har begge hold også omsat som forventet, om end Randes har en lille hot streak gående med en mindre overproduktion.
Profiler
Hos Randers er Mohamed Touré manden i form. Med 0,47 xG pr. 90 minutter er han en markant offensiv trussel – hurtig, chanceskabende og en dygtig afslutter.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
På midtbanen styrer André Rømer rytmen med sin rutine og boldsikkerhed. Han er ofte den spiller, der er mest på bolden i opspillet, og Brøndby skal være opmærksomme på hans rolle i den første fase.
For Brøndby er Filip Bundgaard hot stuff. Om han spiller mod sin tidligere klub er endnu uvist, men med 0,39 xG pr. 90 minutter er han i øjeblikket en af de mest giftige offensive profiler.
Også i opspillet har Brøndby stærke kort. Luis Binks og især Sean Klaiber har været markante i opbygningen, hvor Klaiber som omskolet stopper har vist sig særdeles aktiv på bolden og er en af de blågule spillere med flest afleveringer til banens sidste tredjedel.
Bookmakernes favoritter
Et kig på gennemsnitsoddsene understøtter det tætte billede, som xG også viser.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby er små favoritter, men kun på marginalerne. Bookmakerne vurderer en Randers-sejr til at være næsten lige så sandsynlig.
Perspektiv
For Brøndby handler kampen om at holde trit med FCK i toppen. Alt andet end en sejr vil betyde, at de hvidklædte kan trække fra.
Randers spiller til gengæld for at fastholde pladsen i top-3 og skabe et lille hul til Brøndby i den tætte stilling.
Et nederlag vil omvendt kunne sende taberen flere pladser ned, da midterfeltet ligger tæt i tabellen på nuværende tidspunkt i sæsonen.