.jpg%3F2026-07-06T09%253A23%253A32.420Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Preview på transfervinduet: De kan sælges
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen står foran endnu et transfervindue på Vestegnen, og i dette preview har 3point.dk evalueret truppen for at vurdere, hvilke spillere der potentielt kunne forlade Brøndby.

Vinterens transfervindue står for døren, og klubberne gør sig klar til at handle med spillere. I denne transferanalyse vurderer 3point.dk truppen og stiller følgende spørgsmål:
- Hvilke spillere kunne ende på vinterens transferliste?
- Hvorfor ser det ud til, at disse spillere ikke har en fremtid i Brøndby?
Ingen spillere havde kontraktudløb ved årsskiftet 2023/2024, da Marinus Larsen tidligere på året blev solgt til Horsens. Derfor vil der ikke være naturlig afgang i form af kontraktudløb.
Målmænd
Analyse: På den korte bane synes der ikke de store bevægelser i denne kategori.
- Transferaktivitet: Udleje af Jonathan Ægidius
Centrale forsvarsspillere
Analyse: Der er en del spillere til stopperpladserne, og uanset om Brøndby så måtte spille med to eller tre i bagkæden, er der overskud på positionen. Der er en række sikre kort, som kun kommer i spil til en transfer med eksorbitante bud, og så er der spillere, der kunne komme i spil til en transfer ud.
Både Heggheim og Tshiembe kunne komme i spil til en transfer, såfremt der måtte komme et bud, der frister, da der kunne skæres en stopper fra gruppen, ligesom begge stoppere har kontraktudløb om 18 måneder (og på nuværende tidspunkt ikke bør være i spil til forlængelser) og ikke har haft dominerende roller for Brøndby i efteråret.
En dark horse er Ludwig Vraa, for hvor højt rangerer Brøndby den unge stopper holdt op mod alder og hvad der kommer i de kommende årgange fra Masterclass? Kunne Vraa finde på at følge tidligere Masterclass-leder Christian Larsen til Vendsyssel (måske bare på udleje)?
- Transferaktivitet: Kevin Tshiembe, Henrik Heggheim, Ludwig Vraa (dark horse, mest sandsynlig udlejning, hvis Brøndby allerede nu skuer længere ned i rækkerne over kommende talenter fra Masterclass stoppere in spe)
Back / Wingback
Analyse: Der er nogle klare førstevalg i truppen til pladserne som back / wingback, og nogle klare reserver. Kom Sebulonsen i spil efter reelt at have spillet sig tilbage, eller som en forberedelse til at gøre ham klar til salg? Mensah er klar reserve, kontraktudløb om et år og forlader vel kun usandsynligt Brøndby i et vintervindue.
På den korte bane virker det usandsynligt med en transfer ud i denne kategori, medmindre der kom en anden ind, da Brøndby ellers risikerer at mangle dækning på den ene side med kun Mensah som reserve i truppen, især nu hvor Cappis, der kunne have været reserve til venstre, er ude med en længerevarende skade.
- Transferaktivitet: Sebastian Sebulonsen
Central midtbane
Analyse: Der er Wass, Vallys og så alle de andre. De to nævnte er naturligvis ikke på transferlisten (medmindre et helt skørt bud dukker op), men der er mange andre spillere i kategorien midtbanespillere, der kunne være i spil på den ene eller anden måde.
Får Josip Radosevic et bud fra hjemlandet, så er det tak for tro tjeneste og en transfer ud, dertil er kroaten for ensidig i sine kvaliteter. Greve, købt som inverted winger, benyttet som alt andet, har haft nogle fornuftige kampe gennem efteråret, men skal Brøndby reelt flytte sig, ville en transfer af Greve heller ikke været helt skæv. Sker det i vinterens næppe - næppe.
Kowalczyk kunne læne sig op af en kortsigtet udlejning for at høste erfaring.
En ubekendt faktor er norske Håkon Evjen, hentet for et år siden til Brøndby, men med en aftagende mængde minutter på banen uden offensiv output. Ville fremstå overraskende, men kommer det rigtige bud, kunne Evjen så være fortid i Brøndby? Måske ikke den største overraskelse, omstændighederne in mente.
- Transferaktivitet: Josip Radosevic, Kowalczyk (udleje)
Angribere / wings
Analyse: Den største udfordring for Brøndby er i virkeligheden ikke så meget at få noget ud fra denne gruppe af spillere, men supplere med kvalitet.
Emmanuel Yeboah er oplagt til som minimum en udlejning for at høste erfaring. Han er for langt fra spilletid i Brøndby. Det samme bør gøre sig gældende for den unge Bertram Kvist, som synes rigtig langt fra at være aktuel til kamptruppen uden et eneste minut i dette efterår. Det kunne pege mod et permanent exit for Bertram Kvist.
Ingen yderligere oplagte emner til udgående transferaktivitet, hvor der skal et markant bud til for at åbne op for Brøndbys lyst til at indgå en dialog om salg af Mathias Kvistgaarden.
- Transferaktivitet: Bertram Kvist. Mulig udleje af Emmanuel Yeboah.